Ich wurde 1967 in Bergen auf Rügen geboren. 25 Jahre meines Lebens habe ich mich durch ein teilweise stark exzessives Leben, dem Alkohol gewidmet. Meine Ehe ist nach 21 Jahre an diesem Lebensstil zerbrochen.
2018 entdeckte ich meine Liebe zum Schreiben und arbeite mittlerweile als Autor. Mein Buch "Mein tödlicher Freund", beschreibt meine chaotische "Reise" als unbelehrbaren Alkoholiker. Ich führte eine lange intensive Liebesbeziehung zu meinem "Freund", die mich fast das Leben gekostet hat. Nach über 100 Krankenhausaufenthalten, 6 Therapien, einem Hubschrauber-Einsatz mit Reanimation, vielen kriminellen Handlungen und Obdachlosigkeit, zog ich mich im Dezember 2016, nach langem Kampf aus dieser mörderischen Beziehung zurück und habe seitdem ein zufriedenes abstinentes Leben. Ich richte in meinen Büchern den Fokus, auf die enormen tödlichen Gefahren, die der Alkohol mit sich bringt. Dabei beschreibe ich meine Erlebnisse teilweise auf komische, befremdliche aber auch erschreckende Art und Weise.
Stefan Kretzschmar, geb. 1973 in Leipzig, ist einer der bekanntesten und erfolgreichsten deutschen Handballer aller Zeiten, gewann als Spieler in Magdeburg, Berlin und Gummersbach sowie mit der Nationalmannschaft zahlreiche Medaillen, Meisterschaften und Auszeichnungen. Der damals beste Linksaußen der Weltsorgte immer auch neben dem Spielfeld durch sein extravagantes Äußeres, unverblümte Statements und sein turbulentes Privatleben für Furore. Seine Autobiografie "Anders als erwartet" (2008) verkaufte sich fast 100.000 Mal.
To tilfældige mænd på vej hjem fra en dykkertur ved Svendborg blev forvekslet med rockere og beskudt i Ejbygade i Odense i 2009. Der blev afgivet mindst ti skud mod dem og den bil, de kørte i, men de var heldige og slap væk uden at bliveramt. Det lykkedes kun at få én person dømt i sagen, og han blev idømt fire års fængsel for skyderiet. Ved strafudmålingen fandt retten, at det var en skærpende omstændighed, at gerningsmændene havde tilknytning til bandemiljøet, og episoden havde rod i bandekonflikten. Det er første gang på Fyn at "bandeparagraffen" finder anvendelse. "Jeg kender kun en håndfuld sager over hele landet," udtalte anklager Jacob Thaarup efter dommen.
Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn - efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen - og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.
Indledningsvis skal det nævnes, at det i Danmark ikke er ulovligt at ernære sig som prostitueret, bare man betaler skat af sine indtægt, og er man momsregistreret, kan man trække sine udgifter fra på selvangivelsen. Det er derimod ulovligt at tjene penge på andres seksuelle ydelse ved for eksempel at drive bordel, og det kaldes rufferi. Den 20. november 2008 indledte politiet efterforskningen mod kvinden Anni Fønsby, som mistænkt for rufferi efter straffelovens § 228, stk. 1 nr. 3. Anni Fønsby havde været en del i medierne blandt andet på grund af en rufferisigtelse, som førte til domsfældelse i 2005, for hendes optræden i Playboy og senest ægteskabet med It-milliardæren Erik Damgaard. Derfor var det forventet, at der ville blive en del medieinteresse om efterforskningen, når den blev offentlig kendt. Anni Fønsby har ændret navn, men hun bliver i denne artikel benævnt som Anni Fønsby.
Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn - mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede. Jeg har med min fortælling også det ønske at give læserne indsigt i de følelser, der for "den sagsbehandlede politiuddannelse" ofte er knyttet til sådanne dramatiske hændelser - følelser, der for altid vil følge med som en skygge på både godt og ondt. I artiklen nævnes reservepolitibetjent samt kommunefoged - begge er vellidte og respekterede personer i lokalsamfundet - de har ingen politimæssig uddannelse eller baggrund. Navnene i artiklen er ændret.
I efteråret 2008 udbrød den såkaldte "bandekonflikt" mellem rockerklubben Hells Angels med støttegruppen AK 81 på den ene side og flere kriminelle grupperinger af især 2. Generations indvandrere på den anden side. Der var indledningsved tale om en konflikt, der udviklede sig omkring Nørrebro i København, men senere bredte sig til flere andre områder i Danmark. Konflikten blev tilsyneladende initieret af et skuddrab i bydelen Tingbjerg i Brønshøj den 14. august 2008, og ultimo august og primo september brød konflikten ud i lys lue med blandt andet flere "drive by" skyderier. Et fingerpeg om, hvad der var i vente, fik Københavns politi i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte "Haraldsgade-sag". Hvor politiet modtog et tip om, at der til en lejlighed var båret tasker med både våben og sprængstoffer, der skulle anvendes i den igangværende bandekonflikt. Mens konflikten eskaleredes med en række drab og drabsforsøg til følge, førte efterforskningen i denne sat til lange fængselsstraffe for tre personer med tilknytning til bandemiljøet i København
Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand. Polititjenestehunden Cooper var sammen med sin hundefører en af de tilkaldte, og hundens fund af et kondom, ikke langt fra gerningsstedet, skulle efterfølgende vise sig at få den betydning, at en 46-årig mand blev idømt livstidsstraf. Artiklen vil ikke have som hovedformål at beskrive de enkelte gerninger i detaljer, men vil forsøge at forklare, hvorledes politiets og til dels anklagemyndighedens forløb under efterforskningen.
Fra 2009 til 2011 var Danmark og hovedsagelig København udsat for en serie af meget grove og professionelt udførte røverier mod eksklusive guldsmede. Ud over et enormt økonomisk tab havde det store personlige omkostninger for de personer, som det gik udover. Røverierne blev begået af medlemmer af en international kriminel organisation med udspring i det tidligere Jugoslavien. Organisationen, der har opereret op verdensplan, blev i 2008 af Interpol døbt ''Pink Panther''. Det lykkedes Røverisektionen i Københavns Politi at optrevle organisationens aktiviteter i Danmark i årene 2011 til 2013, efter der kom hul på bylden i forbindelse med anholdelsen af to gerningsmænd på fersk gerning den 18. februar 2011. Dette er en artikel om efterforskningen af røverierne med udgangspunkt i tre røverier begået i København i 2011. Artiklen handler særligt om jagten på bagmanden, der styrede organisationens aktiviteter i Danmark og Sverige. Der er anvendt fiktive navne.
Jeg vil gerne fortælle om et groft røveri, som blev begået en lørdag eftermiddag mod en urmager/smykkeforretning beliggende på Strøget i Vejle. En sag, som ved første øjekast ikke umiddelbart lod sig løse, idet gerningsmændene var over alle bjerge, da politiet ankom til stedet. På trods af, at der var adskillige vidner på stedet, var der kun nogle ganske få, som kunne komme med brugbare oplysninger. Der var ingen videoovervågning på stedet, og personalet var efter røveriet fortsat med at betjene kunder, som om intet var sket. På grund af grundigt politiarbejde og en god gerningsstedsundersøgelse, hvor de rigtige spor blev sikret, blev sagen alligevel opklaret til sidst. Jeg arbejder selv til daglig i Efterforskningsafdelingen i Vejle, hvor jeg hovedsagelig har med sagsbehandlingen vedrørende røverier at gøre, men som alle andre i lokalpolitet skal jeg også ind i mellem møde på vagthold og køre patrulje i weekenderne. Dette røveri skete tilfældigvis en dag, hvor jeg selv var på vagt og kørte patrulje i Vejle by. Navnene i artiklen er fiktive.
At slægtsforskning kan være spændende og afsløre dramatiske historier, er denne artikel et godt eksempel på. Karen Margrethe Goodstein foretog gennem syv år en meget omfattende slægtsforskning af sin fars familie og fandt ud af, at hendes tiptipoldemor, Karen Jacobsdatter og kæresten, Hans Jacob Jensen, begge blev dømt for mordet på Kirsten Andersdatter, som de i 1815 myrdede med rottekrudt. Der gik næsten ti år, før forbrydelsen blev afsløret, og de blev begge dømt til døden og halshugget i 1825. Artiklen beskriver meget levende datidens levevilkår i et sydfynsk samfund og meget overraskende, hvor grundigt man allerede dengang undersøgte en alvorlig forbrydelse.
Flugtkongen Carl August Lorentzen er en beretning om den mest spektakulære flugt fra et dansk fængsel nogensinde. Den foregik kort før jul i 1949. Jeg, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Horsens Statsfængsel, min far var dengang viceinspektør og blev senere inspektør ved fængslet. Jeg var, da flugten fandt sted, kun tre år. Men efterfølgende har historien været en af de fortællinger, der blev fortalt igen og igen af min far. I forbindelse med Horsens Statsfængsels lukning i 2006 udgav jeg en lille bog om flugtkongen Carl August Lorentzen "Er der vilje er der vej". Artiklen er en om- og nedredigering af bogen.
Fredag den 25. februar 2005 klokken 02.29 ble brandvæsen og politi sendt til ildløs i en lejlighed på Øresundvej på Amager. Den 88-årige kvindelige beboer blev truffet ude på reposen sammen med underboen, der havde reddet hende ud af lejligheden. Kvinden var afkræftet, rystet og ude af stand til at blive afhørt. Dog udtalte hun, at der forud for branden havde været en hjemmesygeplejeske, der sikkert havde røget i lejligheden og derved forårsaget brandens opståen. Den kvindelige hjemmesygeplejeske blev afhørt telefonisk en time efter branden, og hun oplyste til politiet, at hverken hun eller chaufføren var rygere, og at de således ikke havde røget i lejligheden. Hun oplyste videre, at lejlighedens beboer havde været vågen og befandt sig i lejlighedens stue under det natlige tilsyn. Beboeren havde været ked af det og givet udtryk for livslede. Det umiddelbare indtryk var, at der her var tale om en dement kvinde, der havde glemt et tændt stearinlys i sin stue, og at det var dette stearinlys, der havde forårsaget branden. Det skulle dog i de følgende dage og måneder vise sig, at der var tale om en langt mere kompliceret sag. Alle navne er fiktive.
Ægteparret, overlæge Benny Jensen, 53 år, og økonomidirektør Helle Nieman, 49 år, befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da de en forårsdag i 2011 var ude at gå en aftentur i en skov tæt ved deres hjem. Et tilfældigt møde med den 38-årige Peter Harald Husted blev skæbnesvangert, da de begge blev skudt og dræbt med adskillige skud fra hans medbragte maskinpistol i Tusindårsskoven i Odense. Alle navne er fiktive.
Den 10. august 2008 klokken 04.35 gennemførte omkring 20 personer et væbnet røveri mod et værdihåndteringsfirma - Dansk Værdihåndtering i Brøndby ved København - ved at køre en kæmpe gummiged gennem muren fra en nabovirksomhed. Det var et meget spektakulært røveri, hvor gerningsmændene først stjal 11 skraldebiler, som de placerede som afspærring på vejen omkring værdihåndteringsfirmaet og ved den lokale politigård. Syv af lastbilerne blev sat i brand. Gerningsmændene brændte også en stjålet personbil og spredte partisansøm ud på kørebanerne for at forhindre politiet i at nå hurtigt frem. Der var tale om den tids største røveri i Danmark. Udbyttet blev på 62 millioner danske kroner. Efterforskningen viste ret hurtigt, at de 20 røvere primært var fra Sverige og Danmark. Der blev tale om en langvarig og kompleks efterforskning, hvor det lykkedes at identificere og anholde 15 mistænkte med flere forskellige etniske baggrunde. De skjulte sig forskellige steder i verden - i Danmark, Sverige, Algeriet, Marokko, Belgien, Thailand og Filippinerne. Der var en bred vifte af efterforskningsskridt, som førte til sagens opklaring, men navnlig efterforskningen af de elektroniske spor efter gerningsmændenes mobiltelefoner blev helt afgørende for opklaringsarbejdet. I artiklen redegøres for røveriets udførelse, den væsentligste hjælp, som blev ydet fra borgerne, samt i kort form for de omstændigheder, som udgjorde den væsentligste del af mistankegrundlaget enten mod den enkelte eller flere som gruppe. Dele af forløbet med størst underholdningsværdi beskrives, ligesom der redegøres for de beviser, der var karakteristiske netop for denne efterforskning. Anklagemyndigheden tiltalte de mistænkte for i forening at have begået røveriet, brugstyveri af lastbilerne og gummigeden, tyveri af flugtbiler samt andre straffelovsovertrædelser. De tiltalte blev dømt i By- og Landsret stort set i overensstemmelse med anklageskriftet. De fik fra syv til ti års fængsel afhængigt af deres rolle.
St. Andst er en mindre by, lidt øst for Vejen, hvor der bor omkring 720 mennesker. På en nedlagt CF-kasserne foregik lyssky ting, som flere i lokalområdet ikke vidste noget om, men hvor mange alligevel havde undret sig over, at der var en livlig trafik til stedet igennem længere tid. Hvad var det for et sted i St. Andst, hvor to mennesker omkom ved en tragisk hændelse, og hvor let indtjente penge kom til at koste dem den højeste pris? Hele området var sat i alarmberedskab i flere dage efter ulykken, og beboerne i nærheden af eksplosionsstedet måtte evakueres af frygt for yderligere eksplosioner. Det ledte straks tankerne hen mod fyrværkerikatastrofen i Seest den 3. november 2004, og med det i tankerne blev der indsat en større styrke af politifolk og hjemmeværnsfolk til afspærring og evakuering. Der er benyttet fiktive navne.
I foråret og hen over sommeren i 2012 blev to direktører for et stort engrosfirma, der leverer varer til blandt andet restaurationsbranchen i det storkøbenhavnske område, udsat for massivt hærværk mod firmaet, mod firmaets køretøjer og mod direktørernes private bopæle. Det udviklede sig til trusler på livet, afpresning og forsøg på kidnapning. De to direktører havde en vis mistanke til en tidligere betroet og værdsat medarbejder, der i december 2011 var blevet bortvist og fyret fra firmaet. En mistanke, der senere viste sig at have bund i virkeligheden. Navne og steder i artiklen er opdigtede.
