Ensformighedens kryptogram

Kim Gørtz synes her at tilstå og også indse at man aldrig er den samme, hvorved at det stilistiske greb omkring pseudonymitet viser sig at være af mere eksistentiel art, og måske i virkeligheden behæftet med en måde at blive til på. Således bliver Claus Falkenberg, Lars-Erik Berkowich og Jonathan Lee blot til et spil kegler i K. Gørtz' egen forbitrede forsøg på at skabe en identitet og en tilvære...