Stefan Kretzschmar, geb. 1973 in Leipzig, ist einer der bekanntesten und erfolgreichsten deutschen Handballer aller Zeiten, gewann als Spieler in Magdeburg, Berlin und Gummersbach sowie mit der Nationalmannschaft zahlreiche Medaillen, Meisterschaften und Auszeichnungen. Der damals beste Linksaußen der Weltsorgte immer auch neben dem Spielfeld durch sein extravagantes Äußeres, unverblümte Statements und sein turbulentes Privatleben für Furore. Seine Autobiografie "Anders als erwartet" (2008) verkaufte sich fast 100.000 Mal.
To tilfældige mænd på vej hjem fra en dykkertur ved Svendborg blev forvekslet med rockere og beskudt i Ejbygade i Odense i 2009. Der blev afgivet mindst ti skud mod dem og den bil, de kørte i, men de var heldige og slap væk uden at bliveramt. Det lykkedes kun at få én person dømt i sagen, og han blev idømt fire års fængsel for skyderiet. Ved strafudmålingen fandt retten, at det var en skærpende omstændighed, at gerningsmændene havde tilknytning til bandemiljøet, og episoden havde rod i bandekonflikten. Det er første gang på Fyn at "bandeparagraffen" finder anvendelse. "Jeg kender kun en håndfuld sager over hele landet," udtalte anklager Jacob Thaarup efter dommen.
Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn - efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen - og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.
Indledningsvis skal det nævnes, at det i Danmark ikke er ulovligt at ernære sig som prostitueret, bare man betaler skat af sine indtægt, og er man momsregistreret, kan man trække sine udgifter fra på selvangivelsen. Det er derimod ulovligt at tjene penge på andres seksuelle ydelse ved for eksempel at drive bordel, og det kaldes rufferi. Den 20. november 2008 indledte politiet efterforskningen mod kvinden Anni Fønsby, som mistænkt for rufferi efter straffelovens § 228, stk. 1 nr. 3. Anni Fønsby havde været en del i medierne blandt andet på grund af en rufferisigtelse, som førte til domsfældelse i 2005, for hendes optræden i Playboy og senest ægteskabet med It-milliardæren Erik Damgaard. Derfor var det forventet, at der ville blive en del medieinteresse om efterforskningen, når den blev offentlig kendt. Anni Fønsby har ændret navn, men hun bliver i denne artikel benævnt som Anni Fønsby.
Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn - mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede. Jeg har med min fortælling også det ønske at give læserne indsigt i de følelser, der for "den sagsbehandlede politiuddannelse" ofte er knyttet til sådanne dramatiske hændelser - følelser, der for altid vil følge med som en skygge på både godt og ondt. I artiklen nævnes reservepolitibetjent samt kommunefoged - begge er vellidte og respekterede personer i lokalsamfundet - de har ingen politimæssig uddannelse eller baggrund. Navnene i artiklen er ændret.
I efteråret 2008 udbrød den såkaldte "bandekonflikt" mellem rockerklubben Hells Angels med støttegruppen AK 81 på den ene side og flere kriminelle grupperinger af især 2. Generations indvandrere på den anden side. Der var indledningsved tale om en konflikt, der udviklede sig omkring Nørrebro i København, men senere bredte sig til flere andre områder i Danmark. Konflikten blev tilsyneladende initieret af et skuddrab i bydelen Tingbjerg i Brønshøj den 14. august 2008, og ultimo august og primo september brød konflikten ud i lys lue med blandt andet flere "drive by" skyderier. Et fingerpeg om, hvad der var i vente, fik Københavns politi i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte "Haraldsgade-sag". Hvor politiet modtog et tip om, at der til en lejlighed var båret tasker med både våben og sprængstoffer, der skulle anvendes i den igangværende bandekonflikt. Mens konflikten eskaleredes med en række drab og drabsforsøg til følge, førte efterforskningen i denne sat til lange fængselsstraffe for tre personer med tilknytning til bandemiljøet i København
Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand. Polititjenestehunden Cooper var sammen med sin hundefører en af de tilkaldte, og hundens fund af et kondom, ikke langt fra gerningsstedet, skulle efterfølgende vise sig at få den betydning, at en 46-årig mand blev idømt livstidsstraf. Artiklen vil ikke have som hovedformål at beskrive de enkelte gerninger i detaljer, men vil forsøge at forklare, hvorledes politiets og til dels anklagemyndighedens forløb under efterforskningen.
Fra 2009 til 2011 var Danmark og hovedsagelig København udsat for en serie af meget grove og professionelt udførte røverier mod eksklusive guldsmede. Ud over et enormt økonomisk tab havde det store personlige omkostninger for de personer, som det gik udover. Røverierne blev begået af medlemmer af en international kriminel organisation med udspring i det tidligere Jugoslavien. Organisationen, der har opereret op verdensplan, blev i 2008 af Interpol døbt ''Pink Panther''. Det lykkedes Røverisektionen i Københavns Politi at optrevle organisationens aktiviteter i Danmark i årene 2011 til 2013, efter der kom hul på bylden i forbindelse med anholdelsen af to gerningsmænd på fersk gerning den 18. februar 2011. Dette er en artikel om efterforskningen af røverierne med udgangspunkt i tre røverier begået i København i 2011. Artiklen handler særligt om jagten på bagmanden, der styrede organisationens aktiviteter i Danmark og Sverige. Der er anvendt fiktive navne.
Jeg vil gerne fortælle om et groft røveri, som blev begået en lørdag eftermiddag mod en urmager/smykkeforretning beliggende på Strøget i Vejle. En sag, som ved første øjekast ikke umiddelbart lod sig løse, idet gerningsmændene var over alle bjerge, da politiet ankom til stedet. På trods af, at der var adskillige vidner på stedet, var der kun nogle ganske få, som kunne komme med brugbare oplysninger. Der var ingen videoovervågning på stedet, og personalet var efter røveriet fortsat med at betjene kunder, som om intet var sket. På grund af grundigt politiarbejde og en god gerningsstedsundersøgelse, hvor de rigtige spor blev sikret, blev sagen alligevel opklaret til sidst. Jeg arbejder selv til daglig i Efterforskningsafdelingen i Vejle, hvor jeg hovedsagelig har med sagsbehandlingen vedrørende røverier at gøre, men som alle andre i lokalpolitet skal jeg også ind i mellem møde på vagthold og køre patrulje i weekenderne. Dette røveri skete tilfældigvis en dag, hvor jeg selv var på vagt og kørte patrulje i Vejle by. Navnene i artiklen er fiktive.
At slægtsforskning kan være spændende og afsløre dramatiske historier, er denne artikel et godt eksempel på. Karen Margrethe Goodstein foretog gennem syv år en meget omfattende slægtsforskning af sin fars familie og fandt ud af, at hendes tiptipoldemor, Karen Jacobsdatter og kæresten, Hans Jacob Jensen, begge blev dømt for mordet på Kirsten Andersdatter, som de i 1815 myrdede med rottekrudt. Der gik næsten ti år, før forbrydelsen blev afsløret, og de blev begge dømt til døden og halshugget i 1825. Artiklen beskriver meget levende datidens levevilkår i et sydfynsk samfund og meget overraskende, hvor grundigt man allerede dengang undersøgte en alvorlig forbrydelse.
Flugtkongen Carl August Lorentzen er en beretning om den mest spektakulære flugt fra et dansk fængsel nogensinde. Den foregik kort før jul i 1949. Jeg, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Horsens Statsfængsel, min far var dengang viceinspektør og blev senere inspektør ved fængslet. Jeg var, da flugten fandt sted, kun tre år. Men efterfølgende har historien været en af de fortællinger, der blev fortalt igen og igen af min far. I forbindelse med Horsens Statsfængsels lukning i 2006 udgav jeg en lille bog om flugtkongen Carl August Lorentzen "Er der vilje er der vej". Artiklen er en om- og nedredigering af bogen.
Fredag den 25. februar 2005 klokken 02.29 ble brandvæsen og politi sendt til ildløs i en lejlighed på Øresundvej på Amager. Den 88-årige kvindelige beboer blev truffet ude på reposen sammen med underboen, der havde reddet hende ud af lejligheden. Kvinden var afkræftet, rystet og ude af stand til at blive afhørt. Dog udtalte hun, at der forud for branden havde været en hjemmesygeplejeske, der sikkert havde røget i lejligheden og derved forårsaget brandens opståen. Den kvindelige hjemmesygeplejeske blev afhørt telefonisk en time efter branden, og hun oplyste til politiet, at hverken hun eller chaufføren var rygere, og at de således ikke havde røget i lejligheden. Hun oplyste videre, at lejlighedens beboer havde været vågen og befandt sig i lejlighedens stue under det natlige tilsyn. Beboeren havde været ked af det og givet udtryk for livslede. Det umiddelbare indtryk var, at der her var tale om en dement kvinde, der havde glemt et tændt stearinlys i sin stue, og at det var dette stearinlys, der havde forårsaget branden. Det skulle dog i de følgende dage og måneder vise sig, at der var tale om en langt mere kompliceret sag. Alle navne er fiktive.
Ægteparret, overlæge Benny Jensen, 53 år, og økonomidirektør Helle Nieman, 49 år, befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, da de en forårsdag i 2011 var ude at gå en aftentur i en skov tæt ved deres hjem. Et tilfældigt møde med den 38-årige Peter Harald Husted blev skæbnesvangert, da de begge blev skudt og dræbt med adskillige skud fra hans medbragte maskinpistol i Tusindårsskoven i Odense. Alle navne er fiktive.
Den 10. august 2008 klokken 04.35 gennemførte omkring 20 personer et væbnet røveri mod et værdihåndteringsfirma - Dansk Værdihåndtering i Brøndby ved København - ved at køre en kæmpe gummiged gennem muren fra en nabovirksomhed. Det var et meget spektakulært røveri, hvor gerningsmændene først stjal 11 skraldebiler, som de placerede som afspærring på vejen omkring værdihåndteringsfirmaet og ved den lokale politigård. Syv af lastbilerne blev sat i brand. Gerningsmændene brændte også en stjålet personbil og spredte partisansøm ud på kørebanerne for at forhindre politiet i at nå hurtigt frem. Der var tale om den tids største røveri i Danmark. Udbyttet blev på 62 millioner danske kroner. Efterforskningen viste ret hurtigt, at de 20 røvere primært var fra Sverige og Danmark. Der blev tale om en langvarig og kompleks efterforskning, hvor det lykkedes at identificere og anholde 15 mistænkte med flere forskellige etniske baggrunde. De skjulte sig forskellige steder i verden - i Danmark, Sverige, Algeriet, Marokko, Belgien, Thailand og Filippinerne. Der var en bred vifte af efterforskningsskridt, som førte til sagens opklaring, men navnlig efterforskningen af de elektroniske spor efter gerningsmændenes mobiltelefoner blev helt afgørende for opklaringsarbejdet. I artiklen redegøres for røveriets udførelse, den væsentligste hjælp, som blev ydet fra borgerne, samt i kort form for de omstændigheder, som udgjorde den væsentligste del af mistankegrundlaget enten mod den enkelte eller flere som gruppe. Dele af forløbet med størst underholdningsværdi beskrives, ligesom der redegøres for de beviser, der var karakteristiske netop for denne efterforskning. Anklagemyndigheden tiltalte de mistænkte for i forening at have begået røveriet, brugstyveri af lastbilerne og gummigeden, tyveri af flugtbiler samt andre straffelovsovertrædelser. De tiltalte blev dømt i By- og Landsret stort set i overensstemmelse med anklageskriftet. De fik fra syv til ti års fængsel afhængigt af deres rolle.
St. Andst er en mindre by, lidt øst for Vejen, hvor der bor omkring 720 mennesker. På en nedlagt CF-kasserne foregik lyssky ting, som flere i lokalområdet ikke vidste noget om, men hvor mange alligevel havde undret sig over, at der var en livlig trafik til stedet igennem længere tid. Hvad var det for et sted i St. Andst, hvor to mennesker omkom ved en tragisk hændelse, og hvor let indtjente penge kom til at koste dem den højeste pris? Hele området var sat i alarmberedskab i flere dage efter ulykken, og beboerne i nærheden af eksplosionsstedet måtte evakueres af frygt for yderligere eksplosioner. Det ledte straks tankerne hen mod fyrværkerikatastrofen i Seest den 3. november 2004, og med det i tankerne blev der indsat en større styrke af politifolk og hjemmeværnsfolk til afspærring og evakuering. Der er benyttet fiktive navne.
I foråret og hen over sommeren i 2012 blev to direktører for et stort engrosfirma, der leverer varer til blandt andet restaurationsbranchen i det storkøbenhavnske område, udsat for massivt hærværk mod firmaet, mod firmaets køretøjer og mod direktørernes private bopæle. Det udviklede sig til trusler på livet, afpresning og forsøg på kidnapning. De to direktører havde en vis mistanke til en tidligere betroet og værdsat medarbejder, der i december 2011 var blevet bortvist og fyret fra firmaet. En mistanke, der senere viste sig at have bund i virkeligheden. Navne og steder i artiklen er opdigtede.
Der er syv klassiske drabsmotiver. Profit, begær, jalousi, hævn, spænding, udstødelse og fanatisme. Et af de helt store motiver er jalousi, og det er om et sådant motiv, vi skal læse i denne artikel. En kvinde, der ikke ville genoptage samlivet med sin eksmand og sit barns far. Det endte, som så ofte før: "Når jeg ikke kan får hende, er der ingen andre, der skal have hende." Gerningsmanden havde dog ikke taget højde for hvilke konsekvenser, dette ville få for forholdet til deres fælles barn. Alle navne er fiktive.
Onsdag den 22. juli 2009 indgik der anmeldelse til Nordsjællands Politi om, at man savnede den 77-årige Else, der boede på Lodsensvej i Hornbæk. Hun bar ikke set siden mandag den 20. juli om formiddagen. Anmelderen og pårørende frygtede, at Else havde været udsat for en ulykke, idet hun næsten altid var hjemme blandt andet for at passe sin kat, som hun var meget glad for. Else blev torsdag den 23. juli 2009 fundet dræbt af økseslag mod hovedet i et udhus på sin bopæl. Der er benyttet fiktive navne.
Serier af røverier mod guldsmedeforretninger og villaindbrud skyllede i perioden 2009-2010 ind over de nordiske hovedstæder Oslo, Stockholm og København. Røverierne og indbruddene blev begået af chilenske bander, hvilket stod kart efter flere af gerningsmændene var blevet anholdt og dømt. Røverierne kulminerede den 24. april 2010 i København, da en af de chilenske gerningsmænd blev skudt og dræbt under et voldsomt røveri med guldsmedeforretningen Aveny på Amagerbrogade. Her røvede syv gerningsmænd under trussel med pistol smykker til en værdi af 4.987.000 kroner.
I sensommeren 2010 var Odense og omegn præget af en række spektakulære netbanktyverier. I modsætning til tidligere netbanktyverier var angrebene denne gang rettet mod virksomheder i stedet for privatpersoner. Gerningsmændenes samlede udbytte blev 737.754 kroner, og tillige forsøgte de ad flere gange at overføre yderligere 1,28 millioner kroner, inden de blev pågrebet. Flere efterforskningsskridt og kildeoplysninger er af principielle hensyn ikke gengivet. Navnene i artiklen er fiktive.
Årets sidste dag - den 31. december - huskes formentlig af de fleste som en festdag, den dag og aften hvor man mødes med familie eller gode venner og tænker tilbage på året, der gik, og hvor man mindes nogle af de begivenheder, som har betydet noget særligt for den enkelte. Langt de fleste fejrer nytåret med god mad, rødvin og champagne, og når rådhusklokkerne slår det første salg og således markerer - ikke bare døgnskiftet, men også at et nyt år begynder - ja så skåler vi og nyder raketterne over nattehimlen. Den 31. december 2011 forløb mildest talt noget anderledes for Grete Holmegaard, netop denne dag gik verden helt i stå for den 52-årige sygeplejerske. Grete stod pludselig midt i sit livs værste mareridt, hun fandt én af sine allerkæreste livløs. Hendes mor Karen lå død - dræbt - i sit egen hjem af én eller flere ukendte gerningsmænd. Der er i artiklen benyttet fiktive navne.
Indbrud i privat beboelse er gennem de senere år steget markant. Dette er selvfølgelig ikke gået upåagtet hen på Christiansborg, hvorfor politikerne i forbindelse med det seneste politiforlig besluttede, at indbrud generelt, men i særdeleshed indbrud i private hjem, skulle have høj prioritet. Endvidere anses indbrud i privat beboelse for at være særdeles krænkende for de udsatte. I takt med, at anmeldelser om indbrud i privat beboelse fra år til år har været stigende, er indbrudstyvene også blevet mere raffinerede og dristige. Dette skal ses i relation til, at flere indbrudstyve har fundet ud af, at der er penge i designmøbler, og at disse er relativt nemme at afsætte med en stor fortjeneste. I forbindelse med tyveri og efterfølgende afhændelse af designmøbler, har internettet, herunder diverse boligsider, gjort det nemt for tyvene. Tyvene kan sidde ved computeren hjemme hos sig selv og ved få "klik" på ejendomsmæglernes boligsider finde de møbler, lamper og fladskærme med videre, som de kunne ønske sig. Efterfølgende afsættes tyvekosterne igen via diverse internetauktioner. Alle navne på personer og firmaer er fiktive
Denne sag handler om, hvor svært det kan være at efterforske en pyroman, der er aktiv over mange år i mange forskellige politikredse. Sagen tager sit udgangspunkt i 2008, hvor kriminalteknisk Centers teknikere med speciale i brandundersøgelser bliver inddraget i efterforskningen af en et år gammel brandsag. I de følgende tre år, indtil anholdelsen af pyromanen, foregik der et kæmpe efterforskningsarbejde i den politikreds, hvor pyromanen til slut blev anholdt. Udfordringen for efterforskerne var nu at indsamle sagsmateriale fra de tidligere brande og løfte bevisbyrden i sagen med den sigtede pyroman. Alle navne er fiktive.
I fremadrettede efterforskninger sker det jævnligt, at den mistanke, sagen tager sit udgangspunkt i, afstedkommer oplysninger om helt anden kriminalitet. Den kendsgerning blev Midt- og Vestjyllands Politi hen over foråret og sommeren 2011 endnu en gang mindet kraftigt om, da en mistanke om, at en stor mængde kokain snarligt ville blive udsmuglet fra Danmark til Tyskland, resulterede i én af de største sager vedrørende berigelseskriminalitet, politikredsen har behandlet. Alle navne er fiktive.
Måske var det for tidligt i livet for pigen Mette at flytte fra de trygge rammer og omgivelser hos mor og far, da hun i en tidligere alder forelskede sig i Per og flyttede sammen med ham. Hun var under alle omstændigheder ikke voksen nok til at føle nogen form for empati, og måske forsøgte hun at overtage Pers identitet og hele hans liv. Det blev på et tidspunkt Per for meget, og de gik fra hinanden. Mette var stadig forelsket i Per og ville gøre alt for at få ham tilbage, og dette "alt" medførte, at hun, nok mest i trods, fandt sig en anden udkåren, John. John viste sig umådelig glad for den blonde Mette og kastede al sin kærlighed på hende, overdængede hende med gaver, fine middage, dyre tatoveringer og med lovning om endnu mere, hvis bare hun blev hos ham. Kærligheden kan dog ikke købes for penge og heller ikke hos Mette, der i det skjulte havde kæmpet for at få sin udkårne tilbage. Og det lykkedes hende efter nogle måneder. Johns ugengældte kærlighed til Mette gik nu over i ondskabsfuldheder med først Mette, dernæst hendes familie og sidst, men ikke mindst, hendes udkårne Per, og det fik katastrofale følger. John blev af Per brutalt skudt ned på åben gade i nærheden af sit hjem i Dianalund, hvorefter Mette og Per stak af fra alt og alle og levede to dage på flugt fra politiet og efterlyst som fredløse over ganske land. Alle navne er fiktive.
Jesper Theilgaard (f. 1955) fortæller om sin barndom et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang - og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår. Jesper Theilgaard (f. 1955) er uddannet flyvemeteorolog og har siden 1990 være tv-meteorolog for TV-avisen og andre nyhedsprogrammer på DR. Jesper Theilgaard har skrevet flere bøger om meteorologi, klimaet og vejret.
Sager om økonomisk kriminalitet er sjældent kedelige, selvom mange tror det! Det handler bare om at finde historien bag. Gerningsmanden har typisk gennemtænkt sin plan at sat tingene i system frem for at lade sig styre af impulser eller følelser. Alligevel sker der ting og sager, som gør, at han bliver opdaget. Ofte fordi han bliver grebet af grådighed eller en form for storhedsvanvid. Efterforskningen af disse sager løber typisk over et år eller mere, hvor SKAT og politiet i et tæt samarbejde forsøger at få sagen rigtigt belyst både skatteretligt og strafferetligt. Dette er historien om, hvordan en ganske almindelig nordjysk arbejdsgiver blev til ''chefen for millioner af sorte penge''. Han startede i det små med at snyde statskassen til at udbetale sig momsrefusion, hvilke penge han så anvendte til udbetaling af sorte lønninger til sine ansatte i forbindelse med deres overarbejde. Det udviklede sig via et snedigt system til, at han igennem fem år lod flere hundrede ansatte aflønne med millioner af ''sorte penge''. Også han blev opdaget, fordi tingene udviklede sig så hurtigt og så voldsomt, og der til sidst blev snydt i for stort et omfang. Alle navne er fiktive eller anonymiserede.
For de fleste i Danmark blev fredag den 6. maj 2011 en dejlig varm forårsdag, men ikke for den 22-årige franske au pair-pige Natalie, der i den gryende morgen som en zombie blev fundet gående slingrende rundt på Helligåndskirkens aflåste område. Hun bar indsmurt i blod og jord, barfodet og uden trusser og kun iført bh og en lårkort kjole. Den forurettede kvinde er givet fiktiv oprindelse og navn i artiklen.
Artiklen handler om et ulovligt våbenlager, som efter informationer til politiet skulle befinde sig på Sydfyn. Sagen blev startet, da der var mistanke om en forstående våbenhandel mellem to personer. Da denne handel ikke fandt sted, blev efterforskningen i første omgang lukket ned. Sagen blev efter et par måneder forløb startet op på ny, da der igen var mistanke om en forestående våbenhandel mellem to personer på Fyn, og interessen blev skærpet, da der på Fyn på daværende tidspunkt var en igangværende konflikt mellem en rockerklub og en gruppering af personer med udenlandsk baggrund. En række af hovedpersonerne i sagen blev i en tre måneders periode overvåget, hvorefter politiet den 28. oktober 2012 kunne slå til mod de tre hovedpersoner. De blev efterfølgende varetægtsfængslet og dømt for ulovlig våbenbesiddelse. En række andre personer blev dømt for mindre overtrædelser, hvoraf enkelte fik ubetinget fængsel, men de fleste fik store bøder. Politiet har benyttet efterforskningsmetoder i forbindelse med sagen, som ikke er nævnt i artiklen. Der er benyttet fiktive navne.
Denne sag om internetbedrageri er ganske klassisk i gerningsmandens valg af fremgangsmåde. Varer sættes til salg via internettet til "fornuftig" pris, der korresponderes lidt med interesserede købere, som endelig lokkes til at overføre betalinger til sælgers bankkonto i berettiget forventning om, at sælger leverer varerne. Dette sker dog ikke, fordi det aldrig har være sælgers intention. Sælger sørger blot for at hæve pengene hurtigst muligt, og køberne står typisk tilbage med en lang næse. Det, der gør denne sag til noget særligt, er ikke udbyttets størrelse, men derimod planlægning, set up, varevalg og gennemførelse samt - sagens langstrakte forløb over mere end fem år til endelig dom i december 2010. Mere end 350 forventningsfulde købere fra Danmark, Færøerne og Grønland blev lokket til at overføre penge til bankkonti, som gerningsmanden havde rådighed over. Oveni kom det politimæssigt set lidt besværlige faktum, at gerningsmanden udførte sine bedragerier fra udlandet - med familiær hjælp i Danmark. Alle personnavne er opdigtede.
Drabet fandt sted på Bygmestervej i Københavns Nordvestkvarter en kold tirsdag aften i februar måned 2009. Her blev den 41-årige makedoner Nazim dræbt. Han var påført mange knivstik i ryggen, overskæring af halsen og skud i skridtet. Motivet var sandsynligvis et økonomisk mellemværende i et fælles busprojekt. Der er for nogle personer benyttet fiktive navne.
Kunsttyveri er ikke noget ukendt fænomen i moderne kriminalstof. Nordjylland er heller ikke gået ram forbi, idet der i marts måned 2008 blev stjålet to værdifulde malerier fra Voergaard Slot - "Den Gale" af Goya og "Maria de Medici" af Rubens. Sidenhen skete det der domfældelse af én gerningsmand, som nægtede forbrydelsen. Malerierne er fortsat ikke skaffet til veje, og sidste kapitel i sagen er forhåbentlig ikke skrevet endnu. Navne i artiklen er ændret.
I den mindre by Brønderslev i Nordjylland hører røveri heldigvis sjældenhederne. Hele byen blev derfor dybt rystet, da Brønderslev og opland i løbet af kun 10 dage i efteråret 2008 blev udsat for fire grove røverier. Bag røverierne stod en lille håndfuld utilpassede unge i alderen 16-18 år. Efterforskningen, der rummede telefonaflytninger, DNA-undersøgelser og ransagninger, afslørede i perioden efter, hvordan gruppen terroriserede byen med røverier, hjemmerøverier, vold, trusler på livet, indbrud, tyveri, biltyverier og afbrænding af biler samt blandt andet overtrædelse af narkotikalovgivningen og våbenloven. I alt 46 kriminelle forhold blev i juni måned 2009 bragt for retten- det efterfølgende er en gennemgang af flere af sagerne, efterforskningen og strafudmålingen, samt en håndfuld anekdoter fra sagen. Alle de impliceredes navne er fiktive.
Der er visse forbrydelser, der af visse årsager udvikler en usædvanlig stor interesse i både offentligheden og massemedierne, og det er som regel uden betydning, om forbrydelserne er opklarede eller ej, eller om relevante myndigheder offentliggør resultaterne fra den efterforskning, der har fundet sted. I mange af disse sager opstår der myter eller udvikles konspirationsteorier, der som hovedregel er særdeles indviklede, dramatiske eller stærkt farverige. Problemstillingen er international, og eksempler på kendte forbrydelser, der har udviklet myter og konspirationsteorier, er legio. Blandt mange sager kan nævnes drabet på den amerikanske præsident J. F. Kennedy, Terrorangrebet den 11. september 2001 mod World Trade Center i New York eller drabet på den svenske statsminister Oluf Palme i 1986. I Danmark keder vi drabet i Finderup Lade fra 1286, hvor Erik Klipping blev myrdet. Højbjerg drabet i Århus, begået i 1968, og så tre forbrydelser, der fandt sted i 1948: Pinski drabet forøvet i Ny Kongensgade i København, dobbeltdrabet i Køge Bugt og dobbeltdrabet på Peter Bangs Vej. Alle disse sager viser klart, at myteskabelsen og konspirationstanken var og er populær i befolkningen. Men også i den politiske kommunikation findes begrebet.
En dag i december 2010 traf den 31-årige taxachauffør Adem en drastisk beslutning, da han lod sine lyster råde og af ukendte årsager overfaldt en thailandsk kvinde. Han forulempede hende seksuelt, slog hendes hoved gentagende gange i gulvet og efterlod hende, da han troede, hun var død. Hvad skete der i hovedet på denne mand denne nat? Var det et øjebliks anfald af ubeskrivelig vrede eller had? Var der tale om en mand, der var seksuelt undertrykt af et liv mellem to verdener, eller hvad var det, der helt præcist fik ham til at tage det valg at ødelægge sit eget, sin families og ikke mindst en for ham ukendt kvindes liv. Hvad gjorde, at han i hvert fald ud ad til, var i stand til at bevare roen og troen på sin uskyld samt at overbevise sin familie om det samme. Var det en naiv tænkning, at et sådant overfald kunne foregå, uden han ville blive afsløret, eller var det er forsøg på at flygte fra noget på en anderledes og drastisk måde. Det er svært at sige, og taxachaufførens handling denne nat vil altid være en gåde. Alle navne er fiktive.
Antallet af hjemmerøverier er i de seneste år steget markant i Danmark. Vi har ydermere kunnet konstatere, at gerningsmændene til nogle af de mest voldsomme hjemmerøverier har været udlændinge fra Øst- og Sydeuropa. I det hele taget har udlændinge i flere tilfælde end tidligere været repræsenteret i disse typer sager. Både antallet af sager, samt den i flere tilfælde meget voldsomme udførelse, har givet genlyd helt ind på Christiansborg og har resulteret i, at politikerne i foråret 2011 har kvitteret med en forhøjelse af strafferammen.