Jeg drøner derudaf på motorvejen mod København.
Omkring mig er der andre drønende køretøjer.
Nogle kører hensynsfuldt.
Nogle kører livsfarligt hensynsløst.
De orange lys på midten og vejskiltene skinner smukt.
Pludselig ser jeg noget fantastisk i horisonten.
Det ligner et kæmpe rumskib.
Himlen er dekoreret med en fuldmåne.
Den virker som en hvid projektør oppe i himlen.
Synet er magnetisk smukt.
Jeg bliver forelsket i synet.
Jeg gasser min bil op.
Jeg kører mod synet.
Det er noget, jeg skal opleve.
Det er en millionby efter solnedgang.
Velkommen til aftenens København.
Solen er lige gået ned og himlen er sort.
Havnen ligger ved Østerbro og er stort samt livligt.
Den er kraftigt lyst op af projektører.
Området er fyldt med farverige containere.
I blandt går de brovtende havnearbejdere.
De underholder hinanden med mandehørmshumor.
Containerskibene holder ved kajen.
De blå kraner står og ligner konger på rad og række.
De løfter omhyggeligt containerne.
Omkring containerne og kranerne holder lastbilerne.
Deres motorer mumler og oser i tomgang.
Imens laster kranen en container til hver enkelt lastbil.
Derefter forlader de området i penduler.
Banerne er farverigt og smukt lyst op.