Indledning

Den 2. august 1527 ramte pesten Wittenberg. Af frygt for sikkerheden for Luther og de andre professorer ved universitetet beordrede kurfyrsten Luther at rejse til Jena. Fem dage senere flyttede universitetet til Jena.

Imidlertid blev Luther i byen sammen med Bugenhagen for at tjene de syge og bange mennesker. Den 19. august var der atten dødsfald.

I et åbent brev til Johann Hess, der var luthersk teolog og præst i Breslau i det nuværende Polen, svarer Luther på, hvordan man skal forholde sig ved sådanne epidemier.

Luther skriver da, at en kristen præst, som en god hyrde, er befalet af Kristus at forblive på trods af fare for død, fordi han er nødvendig for sin hjord til at trøste og styrke i dødens time. Tilsvarende er embedsmænd og alle, der er bundet af ansvar over for deres naboer, ikke fri til at flygte. Selv tjenere skal ikke flygte, medmindre de får tilladelse fra deres mestre, eller endda en nabo, medmindre der er nogen anden, der kan indtage ens plads i pleje af de syge.

Hvis man ikke er bundet af sådant ansvar til ens nabo, kan man flygte snarere end at friste Gud ved at udsætte sig selv for smitte. Luther foreslår etablering af offentlige hospitaler snarere end at bruge private hjem til dette formål. Han har et ord til dem, der er forskrækkede over at skulle pleje de syge, og forklare, at denne følelse er et djævelens våben, og at mange, der passer de syge med kærlighed og hengivenhed, er beskyttet mod pest. Men hvis de skulle bukke under, vil Gud selv være deres sygeplejerske og læge.

På den anden side advarer han mod overmodighed, der foragter almindelige forholdsregler mod smitsomhed, og således frister Gud, som har skabt medicin og givet os forstand til at pleje vores helbred. Desuden bringer denne hensynsløshed andre i fare, som man kommer i kontakt med. Brug medicin, tag hvad der hjælper dig, rens hus, gård og gader, undgå unødvendig kontakt med de syge og deres huse, formaner Luther.

Originaltitel:

Ob Man vor dem Sterben der Pestilentz, vnd wer,

Fliehen muge, 1527 (WA 23, 339–379).

Hvordan man skal forholde sig ved epidemier, 1527

Til den værdige hr. Dr. Johann Hess, præst i Breslau, samt hans medtjenere i Kristi evangelium, fra Martin Luther.

Nåde og fred fra Gud, vor Fader og den Herre Jesus Kristus. Jeres spørgsmål, som I har sendt her til Wittenberg, nemlig om det sømmer sig for en kristen at flygte for døden? Har vi for længe siden modtaget. Og vi skulle bestemt også for længe siden have svaret på det. Men Gud, den almægtige, har i nogen tid holdt mig så hårdt i tugt og ave, at jeg ikke har haft stor tid til læsning og skrivning. Så har jeg også tænkt, at siden Gud, al barmhjertigheds fader, så rigeligt har begavet jer med al slags forstand og sandhed i Kristus, ville I ved hans Ånd og nåde vel selv, uden vor medhjælp, kunne dømme og afgøre sådanne og endnu større spørgsmål. Men I er ikke ophørt med jeres begæring og ydmyger jer så meget, at I også ønsker at kende vores mening om dette. Derfor giver vi jer hermed vor mening til kende, så vidt Gud giver os at forstå og erkende den, så at der kan findes ét sind og én lære hos os alle sammen (som Paulus alle steds lærer, 2 Kor 13, 11). Og vi vil, som det sømmer sig, med al ydmyghed have den underkastet jeres og alle fromme kristnes forstand til bedømmelse. Og siden rygtet om stor dødelighed høres både her hos os og ellers andetsteds, så har vi ladet den udgå i trykken, hvis også andre ønsker og vil bruge denne vor undervisning.

De stærke og de svage i troen

For det første påstår nogle fuldt og fast, at man hverken kan eller skal flygte for smitsomme sygdomme. Fordi døden er en Guds straf, sendt os for vore synders skyld, skal man holde sig stille for Gud og tålmodigt vente straffen i en ret, fast tro. De anser det næsten som uret og mistillid til Gud at flygte. Men andre holder for, at man godt kan flygte, især de, som ikke er hindret ved noget embede.