Indholdsfortegnelse

INDLEDNING

For 300 millioner år siden så jordkloden ikke helt ud, som den gør i dag. Der var ét sammenhængende superkontinent, som man har givet navnet Pangaea. For 175 millioner år siden begyndte dette kontinent langsomt at bryde op i flere dele og danne selvstændige kontinenter. Mod vest dannedes Nord- & Sydamerika, mod øst Asien og Australien, og det der blev tilbage, er det Afrika, som vi kender i dag. At denne teori er plausibel, kan man se ved selvsyn, hvis man studerer et verdenskort. Læg mærke til hvorledes Sydamerikas østlige kystlinje passer som fod i hose ind i den afrikanske vestkyst osv. Under opbrydningen mod øst, og måske også i forbindelse med undersøiske vulkanudbrud, dannedes Madagaskar og en hel del småøer i Det indiske Ocean, deriblandt Mascarenerne, som består af La Réunion, Mauritius og Rodrigues.

Da de første portugisiske søfarere satte foden på Mauritius i 1510, fandt de en uberørt natur og et dyreliv, som ikke havde været i kontakt med verdenen udenfor i over 100 millioner år. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at fugle på et tidspunkt har fundet vej til øen eller at kokosnødder og forskellige andre frø er skyllet op på stranden eller ført med vinden til øen, men det ændrer ikke ved det store billede.

Således regner man også med at den så berømte dodo, der levede på Mauritius, da de første kolonister bosatte sig på øen, er kommet flyvende fra Asien. På Mauritius havde den ingen naturlige fjender, og her kunne den leve i fred og ro. Da ingen efterstræbte den på livet, blev den efterhånden lidt doven og ude af stand til at flyve. Det hele ændrede sig radikalt for dodoen, da mennesker kom til Mauritius. Den var let at fange, og da kødet var velsmagende, blev der drevet en omfattende jagt på fuglen. Allerede i 1688 menes dodoen at være uddød.

Ligesom dodoen eller dronten, som vi kalder den på dansk, er det gået mange andre dyr og planter på Mauritius. Med nybyggerne fulgte hunde, katte og ikke mindst rotter, der formerede sig voldsomt og gjorde stor skade. Indførsel af dyr som bl.a. macaque aber fra Sydøstasien, har blot forstærket problemerne yderligere, og således er øens nationalblomst "Boucle D'oreille" i dag stærkt truet, fordi aber spiser blomsterknopperne.

I dag er der kun ca. 2% af den oprindelige natur tilbage enten i form af uopdyrkede bjergsider, ubeboede småøer eller de to udlagte nationalparker i Black River Gorges og Bras D'eau. 85% af øen er i dag opdyrket land, mens resten er beboelsesområder og infrastruktur. Mauritius har et areal på 2.040 km2og en befolkning på 1,3 millioner. Mauritius økonomi er i høj grad afhængig af turistindustrien, og det faktum sammen med et voksende befolkningstal og en tiltagende forurening er med til at fremme den negative udvikling.

Floraen på Mauritius består af næsten 700 forskellige arter af hvilke 273 er endemiske, dvs. at de kun findes på Mauritius. Af disse endemiske arter er næsten 80% udrydningstruede i strørre eller mindre grad iflg. IUCNs liste. 96 af disse arter findes kun i mindre end 50 eksemplarer og for 40 af dem er der mindre end 10 tilbage.

Disse 2 rigt illustrerede bøger er ment som en komplet oversigt over plante- & dyrelivet på Mauritius. Bøgerne er inddelt i følgende 7 afsnit: Landlevende Dyr, Fugle, Planter & Blomster, Træer & Buske, Frugt & Grønt, Insekter samt Fisk & Havdyr.

Achatina Fulica - African Giant Snail
Stor Afrikansk Kæmpesnegl

Stor Afrikansk Kæmpesnegl hører til familien Achatinidae og bærer det latinske navn Achatina Fulica. Den er blandt de 100 mest invasive arter i verden og har fra Afrika spredt sig til det meste af den sydlige halvkugle med tropisk og subtropisk klima. Den voksne snegl kan blive op til 20 cm. lang. Sneglehuset har en konisk form og kan blive op til 10 cm. langt. Føden består af en lang række forskellige planter, frugter og grøntsager suppleret med alt lige fra sand til skeletrester for at dække behovet for kalcium. Sneglen er hermafrodit.

Aldabrachelys Gigantea - Aldabra Giant Tortoise
Aldabraskildpadde

Mauritius havde sin egen bestand af kæmpeskildpadder med det latinske navn Cylindraspis Triserrata, men de menes udryddet af de besøgende hollandske søfarere allerede omkring år 1700. De kæmpeskildpadder, der findes på øen i dag, stammer fra Aldabra Atollen og Fregate Island, der er en del af Seychellerne. Rygskjoldet kan blive op til 1,2 meter langt og skildpaddens vægt kan være op til 250 kg. Hunnen er mindre end hannen med en gennemsnitsvægt på 160 kilo og en længde på skjoldet på omkring 90 cm. Føden består af græs, blade og træagtige plantestængler. De ældste nulevende eksemplarer er tæt på 200 år gamle.

Astrochelys Radiata - Radiated Tortoise
Stråleskildpadde

Denne skildpadde stammer fra den sydlige del af Madagaskar og er derfra introduceret til La Réunion og Mauritius. Den kan blive meget gammel, således blev det ældst kendte eksemplar 188 år gammel. Den når en længde på 40 cm. og kan veje op til 16 kg. Græs og andet plantemateriale udgør op til 80% af dens føde, de resterende 20% består af forskellige kaktusser og frugter. Skildpadden er først kønsmoden, når den har nået en længde på 30 cm. Hunnen lægger fra 3 - 12 æg i et forud gravet hul på 15 - 20 cm. Udklækningen tager ml. 5 - 8 måneder og de nyfødte skildpadder er ca. 4 cm. Skildpadden er i dag stærkt udrydningstruet.

Birgus Latro - Coconut Crab
Palmetyv

Birgus Latro er det latinske navn for denne landkrabbe, som er verdens største. Den kan veje op til 4 kg. og blive op til 1 meter lang. Den var førhen almindelig på Mauritius, men i dag ses den meget sjældent på øen. Krabben er næsten altædende men elsker frisk frugt og kokosnødder. Så snart den finder noget spiseligt ses den spæne afsted med byttet, deraf det danske navn palmetyv. Krabben er kønsmoden efter 5 år og kan blive over 60 år gammel.

Calotes Versicolor - Oriental Garden Lizard
Indisk Pragtøgle

Indisk Pragtøgle stammer fra det sydøstlige Asien, hvor den er ret så almindelig. Herfra har den bredt sig til landene i den østlige del af Det indiske Ocean og er også introduceret på Mauritius. Øglens totale længde er op til 36 cm. Øglen er i stand til at skifte farve efter omgivelserne, og som et andet karakteristika får hannens strubeparti en skinnende rød farve i yngletiden. Føden består af insekter som fårekyllinger, græshopper og mindre gekkoer. Øglen er kønsmoden, når den er 1 år gammel. Hunnen lægger 10 - 20 æg, som den graver ned i fugtig jord. Æggene udklækkes efter 6 - 7 uger.

Cardisoma Carnifex - Brown Land Crab
Brun Landkrabbe

Den brune landkrabbe findes i kystområderne i Østafrika og på de fleste af småøerne i Det indiske Ocean deriblandt Mauritius. Det latinske navn Cardisoma kommer af Cardi, som betyder hjerte og soma, som betyder krop. Dens foretrukne levested er sandstrand, mangroveskov og kokosplantager. Som voksen når krabben en længde på ca. 12 cm. Føden består mest af græsser, men også orme og muslinger indgår i kosten.

Casarea Dussumieri
Round Island Boa

Round Island Boa er endemisk til Round Island, en lille ø der ligger lidt nord for Mauritius. Den kan nå en længde inkl. hale på 150 cm. Hannen har et slankere hoved og en kortere krop end hunnen. Dens føde består overvejende af gekkoer, snegle og andre bløddyr. Slangens farve er mørkebrun på ryggen og lysere på maven. Der menes at være omkring 250 voksne eksemplarer tilbage, så slangen er ikke direkte udrydningstruet. Slangen lægger op til 12 æg ad gangen og udrugningen tager 90 dage. Ungerne er orange ved fødslen og vejer mindre end 5 gram. Slangen er ikke giftig.

Coenobita Perlatus - Strawberry Hermit Crab
Jordbær Eremitkrabbe

Denne lille eremitkrabbe bruger et tomt sneglehus til at beskytte sin bløde bagkrop. Den er landlevende og når en længde på op til 8 cm. samt en vægt på ca. 80 g. Navnet har den fået på grund af den rødorange farve. Den er udbredt over det meste af Det indiske Ocean og således også på Mauritius. Krabben er en udpræget ådselæder, men kan i nogle tilfælde bruge sin klo til at tage en luns kød af andre levende dyr som f. eks. snegle. I naturen kan krabben blive op til 25 - 30 år gammel. Hunnen udruger sine æg i sneglehuset.

Coenobita Rugosus

En lille eremitkrebs der stammer fra det østafrikanske kystområde og har bredt sig ud over Det indiske Ocean. Den har mange forskellige farver, der changerer lige fra grøn og brun til hvid, lyserød og blå, og det afhænger i høj grad af dens kost, hvilken farve den har. Den har 4 ben at bevæge sig frem med og bliver i udvokset stand ca. 1,5 - 2 cm. Ligesom andre landlevende eremitkrebs er denne også ådselæder, men ernærer sig derudover også af planter og frugt.

Cryptoblepharus Boutonii - Bouton's Skink
Slangeøje Skink

Slangeøje Skink findes kun på Mauritius og de omliggende småøer Coin de Mire og Round Island. Navnet slangeøje har den fået, fordi dens øjne, ligesom slangernes, ikke er udstyret med et øjenlåg. Dens føde består mest af edderkopper, myrer og termitter. Slangeøje skinken hører til de mest truede arter på Mauritius, men den lokale afdeling af WWF har iværksat initiativer for at prøve at redde skinken fra udryddelse.

Dama Dama - Fallow Deer
Dådyr

Dådyret er indført på Mauritius i nyere tid, men er ikke nær så udbredt på øen som rusahjorten. Dådyret er drøvtygger og tilhører hjortefamilien. Det voksne dyr har en højde på 75 - 100 cm. over skulderen og en vægt for hannens vedkommende på 60 - 100 kg. Hunnen er noget mindre og når højst en vægt på 35 - 50 kg. Dådyret kendes på det hvide bagparti med en bred sort indramning. Dådyret er kønsmoden i 1½ års alderen og drægtighedsperioden er ca. 230 dage. Der fødes normalt 1 kalv, i sjældne tilfælde 2.

Ebenavia Inunguis - Madagascar Clawless Gecko
Madagaskar Klofri Gekko