© 2019 – Jørgen Juul Jensen
Forlag: Books on Demand GmbH – København, Danmark
Fremstilling: Books on Demand GmbH – Norderstedt, Tyskland
Bogen er fremstillet efter on-Demand-proces
ISBN 978-8-7430-1757-8
Over år har jeg været meget optaget af og er fortsat drevet af en motivation for, hvordan jeg kan give mit bidrag til at støtte mænd i livskriser – også i mødet med andre mænd. Jeg har været motiveret af, at finde måder hvorpå jeg kunne facilitere meningsskabende processer for mænd. Mænd, der bokser med nogle af de samme vanskeligheder i livet, som jeg selv og mange andre har stået i. Jeg har ønsket at skabe mødesteder, hvor det ikke er så svært at tale med andre mænd, og hvor det er muligt at blive næret og inspireret af hinandens fortællinger.
„Otte mænd Otte uger“ er mit indspark til dette. Det er en faglig og metodisk guide til personer, der ønsker at påtage sig rollen som gruppeleder og derigennem facilitere gruppeprocesser for mænd, der befinder sig i en livskrise. Gruppeledere, der ønsker at hjælpe på måder, der styrker de mandlige gruppedeltagere til at være i det, der er svært, løfte sig, og kunne gå styrket videre i livet med en ny indsigt. Desuden er der et supplerende materiale, der uddeles til deltagerne på hvert gruppemøde.
Guiden leverer et solidt fundament, som hjælper med at give stemme og betydning til de mange mænd, som sjældent selv tager store ord i munden, når det kommer til livets store spørgsmål om dem selv og deres nære relationer.
Hvorfor „Otte mænd Otte uger“?
I det følgende beretter jeg om min egen opdagelsesrejse og personlige bevæggrunde for at udvikle en guide til gruppeledere af mandegrupper. Men også om hvordan nogle menneskers idéer og intentioner om samtalegrupper for mænd fik konkret form og har fundet fodfæste i praksis.
Når en relativt struktureret og metodisk tilgang som „Otte mænd Otte uger“ har sin berettigelse netop nu, er det, fordi vi befinder os midt i en opbrudstid, hvad angår forståelsen af og relationen mellem kønnene. Lytter man godt efter, kan man registrere, at der er gang i en stille, men kulturskabende forandringsproces blandt mænd i Danmark. Flere mænd end nogen sinde søger nye veje til, hvad det vil sige at blive til en mand, være en partner og far, og flere mænd begynder så småt at sætte ord på denne proces. Dét er nyt, eftersom vi mænd ikke har en stærk tradition for at tale om, hvad der er på færde på det personlige plan – hverken over for andre eller over for os selv.
Det kalder på støtte til de mænd, som rækker ud for at finde et sprog for det, som de måske har været ret så ordløse om. For nogle mænd kan dét at mødes med andre mænd i en lignende situation være en fin vej hertil. Og måske mest virkningsfuldt, hvis der undervejs er støtte at hente fra en gruppeleder, der kan kunsten at drive den slags processer.
Guiden er et indspark til at kvalificere udforsknings-, samtale- og refleksionsprocessen, som den forekommer i grupper af mænd. Metoderne, materialet og redskaberne, der gemmer sig i „Otte mænd Otte uger“, er velgennemprøvet og viser, hvordan man som gruppeleder meget konkret kan bidrage til at gøre en markant forskel for mænd i livskriser, særligt i forbindelse med parbrud.
Guiden, og ideerne bag, er et resultat af mit eget udviklingsarbejde med mandegrupper over mange år. Den er baseret på en praksis med at skabe et solidt grundlag, et fagligt og medmenneskeligt fundament, til at facilitere processer i mandegrupper – med udgangspunkt i en række centrale temaer. Materialet er skabt for at støtte mænd, som enten er bange for at ende i et parbrud, befinder sig midt i ét eller kæmper for at finde en meningsfuld vej videre efter et brud. Det er min oplevelse fra det foreløbige brug af materialet, at der også kan hentes inspiration til mænd, der har ramt forskellige slags bump på livets vej. Og hvem gør i øvrigt ikke det indimellem.
Jeg har personligt faciliteret mandegrupper som disse gennem 12 år, bl.a. i regi af Mandecentret i København, og har set en effekt på et utal af planer. Jeg ved derfor, at denne metode og tilgang rummer et stort potentiale. Ligeledes har jeg set, hvordan mange andre gruppeledere er blevet inspireret af og har anvendt denne metode.
Der findes mig bekendt ikke andre bøger om samtalegrupper for mænd i Danmark. For at give mest til mange hurtigst muligt udgiver jeg denne guide. Jeg deler den med dig og mange andre, som har noget på hjerte i forhold til at støtte grupper af mænd i deres personlige udviklingsproces, og som samtidig har integritet, mod på og forståelse for at facilitere berigende gruppeprocesser.
Materialet anvendes i dag mange steder i Danmark og har allerede sat sig sine spor.
Min opdagelsesrejse
Mit liv er nok ikke meget anderledes end så mange andre mænds, når det kommer til livets op- og nedture. Jeg har stået i forskellige livskriser, hvor jeg har haft svært ved at finde ord for det, jeg drømte om, var udfordret af og stod i. Ganske som de mange mænd, som denne guide er skabt for at støtte. Jeg adskiller mig måske fra en hel del mænd ved tidligt i livet at have gået i terapi, ved selv at have deltaget i en mandegruppe og ved at have forfulgt min intention om at bidrage til at skabe nye veje for mænd.
For at give en forståelse af det, der har drevet mig, og det, jeg selv har gennemgået, deler jeg i det følgende nogle småbidder fra min egen fortælling om det at blive til som mand og finde veje gennem livet. Skulle du finde det ganske ligegyldigt og uinteressant, så spring det bare over, det ændrer ikke ved dét, du kan få ud af guiden.
Liv – mit liv, dit liv, vores liv – består af fortællinger; uendelige variationer af fortællinger, meningsskabende fortællinger. At dele fortællinger og at tale om det, jeg oplever, som synes vigtigt i livet, har næret mig, fra jeg var ganske ung. Men som årene skred frem, var det, som om samtalerne med mænd, jeg kendte, ikke rummede nok, når det ikke lige handlede om arbejde, sport, politik og samfund. Jeg fik øje på, at vi ikke havde en fælles etableret kultur for at tale med hinanden, når vi blev ramt af livet – og slet ikke, når vi var en gruppe af mænd samlet. Når vores parforhold gik i stykker, gik vi således meget stille med dørene.
Det gjaldt også, da jeg som ganske ung flyttede sammen med 10 andre, overvejende unge mænd, som jeg kun kendte flygtigt forinden. Det var i en periode omkring 1970, hvor livsmulighederne eksploderede og skabte meget store kulturelle forandringer. Vi var mest optaget af, hvordan vi sammen kunne kaste os ud i et hav af samfundsforandrende aktiviteter, og sammen delte vi en åbenlyst naiv tiltro til en bedre og magtfri fremtid. Det blev omkalfatrende for os, der deltog, men jeg måtte samtidig erkende, at der ikke findes et frit sted eller et magtfrit rum.
Nogle år senere tog jeg skridtet sammen med andre mænd og startede en mandegruppe. Men selv her var vi ret fremmede for os selv og for hinanden. Til gengæld blev der i disse år vakt en nysgerrighed efter, om det er muligt at fortælle sit køn frem og komme tættere på andre mænd og skabe fællesskaber, hvor der også bliver taget hånd om, hvordan magt forvaltes. Det var noget af en rejse at blive klogere på, hvad mænd bokser med, og hvad vi hver især magter og kan rumme som venner og samtalepartnere. Vi støttede kvindefrigørelsen som et vigtigt opgør med normfyldte og stive kønsrollemønstre, men fik samtidig en fornemmelse af, at tankegangen om, at det ene køn besidder magten, langt fra holder.
En anden side heraf oplevede jeg, da jeg tidligt i livet blev far. Jeg fik en søn, som jeg ufrivilligt mistede forbindelsen til i ni år; og senere endnu en søn, som jeg i hans første halvandet år var sammen med stort set alle døgnets timer. Det var et stort ansvar og et til tider meget anstrengende arbejde, som lærte mig, at der nu var et lille menneske, som var vigtigere end mig selv. Én, som jeg kærligt skulle tage vare på, og give rum som dreng til at udvikle sine egne veje i livet.
Så løb jeg som mange andre ind i en skilsmisse, da jeg var omkring de 40 år. Et nederlag for kærligheden, som gjorde ondt, og jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville gentage mine uheldige mønstre med mest at tale med kvinder om personlige forhold. Jeg etablerede et „Herreværelse“ i et kælderrum, hvor jeg, med min kultursociologiske baggrund, inviterede mænd til samtale og refleksion, som skulle åbne op for muligheden af at tænke anderledes om køn.
Her jeg fik færten af og knækkede koden til, hvordan man kan have personlige og meningsfulde samtaler med mennesker af sit eget køn. Det blev til mange spændende, nærværende samtaler og fortællinger om børn, venner, kærester, sex, filosofi, samfund og kultur. Ikke mindst om, hvordan vi så os selv som mænd midt i personligt kaos og midtlivskriser. Det var som at blive født på ny.
Hvad der før havde været en udfordring, blev til en af de største berigelser i mit liv. Det blev til en række mandlige venskaber, hvor vi gensidigt bevægede os ud og ind af hinandens liv. Også selvom nogle af mændene forsvandt i de perioder, hvor de forsøgte sig med tætheden i nye parforhold eller var helt opslugt af arbejde. Det var også i denne periode, at jeg kastede mig ind i et nyt kærlighedsforhold, fik en datter og oplevede en ny, berigende relation fuld af liv og håb. Lærte, at kærligheden kun skabes ved at forudsætte, at den allerede er til stede.
Mit spring til professionelle samtaler med mænd
Det jeg nærmede mig midten af 50´erne tog jeg, efter min første coachinguddannelse, springet og etablerede egen virksomhed, hvorfra jeg havde samtaler med mænd, kvinder og par. Det første år brugte jeg på samtaler, mest per telefon, i øvrigt fra det samme kælderværelse, hvor jeg tidligere havde haft personlige snakke med mænd. Nu begyndte jeg at få en mere tydelig fornemmelse af, hvordan der var særlige opmærksomhedspunkter og metodiske greb i samtalerne med mænd.
Mit perspektiv på mænd, og på hvilke samtaler man kan have mand og mand imellem, har ændret sig radikalt, efter at jeg har hørt så mange forskellige mænds fortællinger. Ofte mænd i knæ, alene og forvirrede. Hvad vi imidlertid ikke hører så meget om, er al den modstandskraft, al den viljestyrke og alt det håb, som fortællingerne rummer.
Som en del af min virksomhed forsøgte jeg at skabe gunstige rammer for at arbejde videre med mandesamtaler. Ved et tilfælde så jeg, at man i 2006 planlagde at starte et Mandecenter i København, og jeg var så heldig at komme med i opbygningen af centret. Heldigvis var initiativtageren Thorkild Vestergaard Hansen med på ideen om, at der var brug for at bevæge sig ad andre veje end den traditionelle terapi, og han så perspektivet i at etablere gruppesamtaler.
Det blev en spændende proces at gå på opdagelse i mændenes fortællinger og gennem spørgsmål at bidrage til at skabe mening og betydning. Her arbejdede jeg med en-til-en samtaler og med parsamtaler. Fra starten satte jeg fokus på at opstarte mandegrupper og på, hvordan processerne kunne faciliteres. Der var virkelig et behov herfor, og det skulle vise sig at blive noget af det mest givende i mit arbejde. I øvrigt indimellem med spændende samarbejder, hvor vi var to gruppeledere, der supplerede hinanden.
Det var, som om at min sult var umættelig. Jeg kunne nærmest ikke få nok udfordringer fagligt og uddannelsesmæssigt, og det har siden fulgt med som en ledetråd. Jeg havde samtaler i ét væk, hvor jeg forsøgte at raffinere og udvikle mine metoder og greb. Jeg blev efterhånden klar over, at der ofte var forskellige udfordringer for kønnene og lidt forskellige veje at gå i samtalerne.
Jeg blev opmærksom på et fælles træk hos de mange mænd, jeg samtalede med. Det var mere eller mindre udtalt, at de ønskede at kunne forbinde deres søgen efter selvstændighed og frihed med en stærkere og mere nær kontakt til andre mænd. Dette dobbelte ønske gav nogle særlige udfordringer i samtalerne. De fleste ønskede at udforske de konkrete problemer, de stod i, og en del søgte også et forum, hvor de kunne tale med andre mænd, som stod i en lignende situation som dem selv. Det var noget, som jeg dykkede mere ned i under arbejdet med „Otte mænd Otte uger“. Det er vigtigt, at såvel gruppeledere som deltagere har et sted, hvor de kan dele deres fortællinger, men også vigtigt, at de samtidig tøjler deres lyst til at komme med vurderinger af hinanden.
Mange af de mænd, der opsøgte hjælp, så deres partner eller ekspartner som psykisk og kommunikativt dominerende og oplevede, at deres egne værdier ofte blev overskredet. Det skærpede min opmærksomhed på, hvordan frigørelsesprocessen siden 1970´erne, herunder kvindefrigørelsen, har ledt til en situation, hvor mange mænd i dag står famlende i livet. Usikre på deres kvindelige partnere og den magt, der udgår fra dem i familien, uden altid at kunne se betydningen af deres egen respons, når de trækker sig, eller hvis de pludselig aggressivt farer op.
Min position som gruppeleder og facilitator i flere forskellige slags mandegrupper og med deltagere på tværs af aldre, samfundslag og kulturer har været en øjenåbner af dimensioner. Jeg oplever, at jeg har fået et langt mere nuanceret syn på kønnene og deres indbyrdes udfordringer. Jeg har lyttet til og talt med mænd, som ellers sjældent ville have søgt hjælp, hverken hos en ven ellers hos en fagperson. Jeg har deltaget i fællesskaber og processer, hvor mænds fortællinger væver sig ud og ind imellem hinanden, og hvor der gennem fortællingernes kraft sker en gensidig berigelse og indsigt. Selv er jeg gået beriget og meget inspireret hjem efter disse aftener med mænd, som er nysgerrige på hinandens fortællinger og hver især forsøger at finde mening, veje og retning i livet.
Efter at have faciliteret processer i mandegrupper gennem en del år oplevede jeg, at jeg stod med en vigtig erfaring, som jeg mente, andre kunne inspireres af. Således skrev jeg artiklen „Mænds fortællinger om skilsmisse – et narrativt perspektiv på gruppeforløb med mænd“ til det nordiske fagtidsskrift: Fokus på Familien. Efterfølgende blev jeg kontaktet af Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), som ville høre, om jeg som et led i deres projekt „Kom Videre Mand“ havde lyst til at dele mine tanker og udvikle et særligt materiale til mandegrupper. Jeg var ikke begejstret for bydeformen i projektnavnet, men kunne se et stort potentiale og en konkret mulighed for at bidrage til en udbredelse af gruppesamtaler for mænd i krise.
Fra projekt til ”Otte mænd Otte uger”
Samarbejdet med FriSe om et materiale til gruppeledere ledte til den første version af den guide, du sidder med i hænderne. Opgaven blev nu, i samarbejde med projektleder fra FriSe, Cathrine Sort, at uddanne gruppeledere rundt i landet og få opstartet mandegrupper landet over. Det må siges at have været en succes, idet rigtig mange gruppeforløb har været afholdt og med meget positive meldinger fra deltagerne.
„Otte mænd Otte uger“ så første gang dagens lys i 2014 og var skabt som en guide til gruppeledere med et supplerende materiale til deltagerne. Det var et resultat af nogle samarbejdspartneres idérigdom og gode intentioner på mandeområdets vegne. Sekretariatsleder Casper Bo Danø og udviklingskonsulent Dannie Lønne Larsen fra Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe) var, sammen med seniorkonsulent Sussi Maack fra Socialt Udviklingscenter (SUS) idémagerne bag „Kom Videre Mand“. De ville skabe et helt nyt gruppesamtalekoncept for mænd i krise, der skulle forankres via frivillige lokale gruppeledere rundt om i Danmark. De søgte og fik pengene fra Socialministeriet og endte med at indfri visionen i projektperioden, der løb fra 2013-2016.
Projektets sigte var at udvikle et gruppesamtalekoncept for mænd, som gruppelederne, der skulle facilitere processen, kunne læne sig op ad på kvalificeret vis. Det er blevet til et årelangt læringsfællesskab og udviklingssamarbejde med uddannelse af gruppeledere og opstart af gruppeforløb. Projektet har været velorganiseret, ledet og koordineret, og eksponeringen har været godt stof i lokale medier, herunder mange lokalblade.
At dette koncept, og den indsats der har været omkring det, har haft og fortsat har effekt, kan der næppe herske tvivl om. Den kvantitative evalueringsundersøgelse er foretaget af Center for Funktionel Psykologi ved cand. psych, Max Bøhling. Evalueringsundersøgelsen er foretaget løbende gennem hele projektperioden, hvor man har spurgt ind til mændenes forventninger og udbytte over tid i gruppeforløbet. Den er baseret på videnskabeligt validerede pålidelige instrumenter. Socialt Udviklingscenter har desuden stået for en foranalyse af feltet samt for evalueringsdesign og kvalitative fokusgruppe-interview og afrapportering.
I den afsluttende rapport fra SUS om „Kom videre mand“ (Maack, 2016) opsummeres der på undersøgelsen af, hvad deltagerne har fået ud af gruppesamtalerne:
„Undersøgelser af deltagernes udbytte viser, at mændene over tid bliver mere tilfredse med livet og føler sig mere i stand til at handle i overensstemmelse med deres værdier. De identificerer sig med de øvrige deltagere og oplever social støtte fra gruppen“.
Interessen for „Kom Videre Mand“ og „Otte mænd Otte uger“ startede i København og bredte sig senere til mange andre steder i landet. I perioden fra 2015- 2017 har det været en hjørnesten i projektet „Mænd i Fokus“, hvor der i Midt- og Nordjylland er opstartet en lang række grupper. „Otte mænd Otte uger“ er begyndt at sprede sig til andre sammenhænge, som f.eks. Center for Seksuelt Misbrugte. Og det er taget i anvendelse i Skien Kommune i Norge, hvor Norsk Røde Kors nu bærer det videre.
Mandecentret i Danmark anvender „Otte mænd Otte uger“ til gruppesamtaler, især for mænd, der kommer til ambulant samtale. De havde i 2018 et projekt, der har som mål at kvalificere gruppeledere og aktivt styrke udbredelsen af gruppesamtaler i de forskellige lokale afdelinger.
Den Guide du sidder med er en grundig bearbejdning og opgradering af det oprindelige materiale, som bruges i en del af FriSes mange Selvhjælps- og frivilligcentre, samt i Mandecentrets afdelinger. Også her har der været mange mennesker med ind over.
Jeg er blevet inspireret og opløftet af frugtbare input fra mødet med personer, som jeg har samarbejdet med i forskellige faglige netværk. Desuden fra egne erfaringer som samtalepartner, både dem jeg har haft i regi af Mandecentret København og gennem min egen virksomhed JJJCoaching. Endelig er der hele erfaringen fra uddannelsen af mange gruppeledere i FriSe og af en mindre gruppe undervisere, samt ikke mindst fra de mænd, der har deltaget i grupperne.
Undervejs i forløbet med FriSe har projektleder Cathrine Sort været en uundværlig samarbejdspartner og berigende støtte, ligesom baggrundsgruppen med Casper Bo Danø, Dannie Lønne Larsen og Sussi Maack.
I Mandecentret København har jeg haft mange gruppeforløb sammen med Jan Lindell og en række andre rådgivere. I de senere år har jeg haft mange gode samtaler om „Otte mænd Otte uger“ med Thomas Kierulff, som faciliterer mandegrupper med udgangspunkt i „Otte mænd Otte uger“, med Liv Dahl Knudsen, Michael Hammer, Liselotte Lyager Schøndorff, Christian Uhrskov, Peter Krogholm og Ivan Lukic, ligesom direktør i Fundamentet, Morten Kjær Egebjerg har set vigtigheden i at udbrede dette arbejde med gruppesamtaler på landsplan.
Sidst og ikke mindst har min ven og kæreste Vibeke Drevsen Bach været en uvurderlig støtte fra idé til færdigt produkt. Hun har ageret faglig sparringspartner og har på bedste vis suppleret og forstyrret med et hav af spørgsmål og bidraget med en række afklarende input.
„Otte mænd Otte uger“ har således rod i flere hundrede engagerede menneskers indsats, som på forskellig vis har bidraget og været til rig inspiration. Tilsammen har de bestyrket mig i troen på, at „Otte mænd Otte uger“ giver mening.
Jeg vil gerne rette ET STORT TAK til alle, også de der ikke er nævnt her, og som på forskellig vis har bidraget.
Jeg tager selvfølgelig det fulde ansvar for det konkrete produkt.
Tak til DIG, der læser denne guide
Jeg har i mange år længtes efter at se konturerne af en virkelighed, hvor mænd bliver bedre til at skabe livgivende og nærende sociale verdener. Det har jeg – sammen med mange andre – arbejdet for gennem en række år. Nu er der begyndt at tegne sig et billede, hvor mænd så småt er begyndt at forholde sig til sig selv og tale med hinanden på nye måder, også når der er bump på livets vej. Denne nye tendens kan vise sig at få afgørende betydning for mændene selv, deres nære relationer, kollegaer og ikke mindst deres børn.
Jeg er derfor meget glad for at kunne åbne op for og vise vej i et „gruppesamtale-værksted“, hvor mænd ikke vurderes eller fikses, men inspireres ved, gennem fortællinger, at dele personlige vanskeligheder og udfordringer med andre mænd. Mænd, der ligesom de selv er alvorligt prægede før, under eller efter et parbrud. Her er en indgang til at møde andre og dele fortællinger, så modstands- og livskraft til den videre færd i livet styrkes.
Uanset dine bevæggrunde for at læse med håber jeg, at du vil blive inspireret af denne guide; både af de faglige indgange, temaerne, eksemplerne på spørgsmål, af processerne, af fortællingerne og ledetrådene til gruppelederen. De har som intention at kvalificere faciliteringen af gruppeprocesserne med henblik på at skabe et trygt og tillidsfuldt gruppemiljø, der kan befordre en aktiv samskabelse i gruppen og et meningsfuldt, nærende og stimulerende selvarbejde.
Jeg siger tak, fordi du har valgt at læse denne guide, og håber, at den vil blive en inspiration i dit liv og i dine sociale relationer med andre mænd. Måske får du også inspiration til at kaste dig ud som gruppeleder. Det kan blive en spændende læreproces for deltagerne, men bestemt også for dig som gruppeleder og facilitator af gruppeprocesser. Efter hvert gruppemøde er der inspiration til alle, der har deltaget. Ingen er uberørt eller helt den samme efter ”Otte mænd Otte uger”.
I dette kapitel præsenteres den tilgang, som udgør det teoretiske og metodiske grundlag bag ”Otte mænd Otte uger“. Det giver et indblik i nogle af de krisetræk hos mænd, som kommer frem i gruppesamtalerne. Samtidig udfoldes et kort, som gør det muligt at navigere i de mange fortællinger, der dukker op i gruppesamtalerne.
I kølvandet herpå sættes der fokus på, hvordan man som gruppeleder og facilitator af mandegrupper kan gå på opdagelse i en række centrale tematikker. Sigtet med temaerne, fortællingerne og gruppeprocesserne er at skabe et stærkt fundament for at blive til som mand gennem en mere sammenhængende fortællingslinje om sit liv.
Afslutningsvis sættes bogens bestræbelser ind i en samfundsmæssig sammenhæng, og der leveres et udsyn til den stille kulturrevolution, som foregår for øjnene af os, hvor maskuliniteten får flere facetter og udvikler sig mere relationelt.
NB. Hvis du ikke er vant til at læse litteratur omkring teori og metode, kan du eventuelt læse dette kapitel som det sidste!
Teoretisk tilgang til gruppeforløbet
Sigtet med gruppeforløbet er, at deltagerne gennem et temabaseret forløb lærer såvel at lytte til de andre deltagere som at formulere sig omkring deres eget liv – gennem nærværende, konkrete fortællinger. Der kan opstå en form for fællesskab og forbundethed i gruppen på tværs af alder og socialt tilhørsforhold, samtidig med at der er respekt for den enkelte mands problemer, intentioner og veje i krisen. Deltagerne får gennem et socialt samarbejde eller en samskabelse mulighed for at blive inspireret og at skabe et ståsted, hvorfra der i passende tempo kan tages livskraftige skridt videre i livet.
Når den narrative teori og praksis ses som primær indgang og inspiration, skyldes det, at denne tilgang er yderst inviterende, respektfuld og livgivende i sin måde at arbejde med voldsomme og tabubelagte emner. Dette element kan i samtaler med mænd styrkes ved at give god tid og respektere deres tavshed og stilhed, men også ved at hjælpe dem til at italesætte dét, der er vanskeligt i livet, og til at finde frem til et sprog for det, de oplever.
En narrativ tilgang formår at give mænd, der har oplevet vanskelige ting, mulighed for at starte en proces, hvor der opbygges kapacitet til at være i livet – gennem brug af deres fortællinger.
Det er en lettelse for mændene, at der altid er flere betydningsfulde fortællinger, og at de alle giver mening. Vi gør med andre ord brug af fortællingens univers og bryder med dagligdagens landskab, hvor det ofte handler om at overbevise hinanden gennem argumentation. Det bygger på den forståelse, at det er gennem fortællinger, at vi skaber identitet og ståsteder – og at dette ses som et vigtigt og afgørende afsæt til at komme styrket videre i livet.
Det skal nævnes, at der udover en narrativ tilgang også er hentet inspiration fra en systemisk – og også en løsningsfokuseret – tilgang. Med Søren Kierkegaard er der trukket på en eksistentiel filosofi og det personlige valg midt i tilværelsens meningsløshed. Desuden er der hentet inspiration fra en relationel kommunikativ tilgang, hvis sigte er at bidrage til skabelse af bedre sociale verdener. Endvidere fra socialt gruppearbejde, med betoningen af den fælles identifikation i gruppen. Sidst men ikke mindst bygges der på erfaringsgods fra min egen virksomhed, fra samtaler og gruppeforløb i Mandecentret og fra hele processen med „Otte mænd Otte uger“.
Den mandlige krise og mænds reaktioner