Værket her har jeg ikke skrevet med hjernen, men 100 % med hjertet, glæde, lettelse og ro i sjælen, da Danmark nu har vundet alt, hvad der er værd at vinde i A-landsholdshåndbold hos begge køn.
Før herrerne vandt det manglende guld i VM eller færdiggjorde puslespillet, kunne min livsglæde ikke nå længere end 95 %, da jeg er en dansk historieinteresseret patriot med Hong Kong-kinesiske rødder og håndbold er opfundet af Danmark.
Meget af det jeg har skrevet, er hovedsageligt baseret på min interesse for historie og erindringer.
Udover håndbold har jeg også skrevet korte rejseguides om de værtsnationer og byer, hvor Danmarks kvinder og herrer spillede deres guldvindende turneringer i afsnittene Værtsnationen, Byerne hvor Danmark spillede, Værtsbyen, Byen hvor Danmark spillede og Værtsnationerne.
Selvom man vil blive uenig med mig angående mine beskrivelser af turneringsforløbene i afsnittene, Danmarks kampe, så skyldes det mine erindringer fra det, jeg har set i fjernsynet og de historier, som interesserede mig i medierne, fra dengang jeg var 8 år til nu, en voksen mand.
God fornøjelse
Philip Wu
Værtsnationen
Det var næsten kun 4 år
siden, håndbold-banens og -turneringernes opfinder blev genforenet
efter 41 års deling i Vest og Øst.
Man kunne stadigvæk tydeligt se, at Tyskland engang var delt. Vest var kapitalistisk og Europas rigeste land. Øst var kommunistisk, forfaldent og tilbagestående.
Efter genforeningen blev det gamle Øst midlertidigt fattigere, da arbejdsløsheden eksploderede, grundet fabrikkerne udelukkende var statsejede, forældede og forfaldende.
Den første EM for kvinder var tredje gang, det genforenede Tyskland var værtsnation for en håndboldturnering efter herrernes VM i 1938 og OL i 1936, hvor de også vandt guld begge gange.
Dengang Tyskland var delt, havde det gamle Vest været værtsnation for herrernes VM i 1961 og 1982, kvindernes VM i 1965 og herrernes OL i 1972. Det gamle Øst havde været værtsnation for herrernes VM i 1958 og 1974.
Udover de gamle Vest og Øst havde været værtsnationer flere gange hver, var de også tidligere håndboldstormagter. Vest havde vundet herrernes VM-guld i 1978. Øst havde vundet kvindernes VM-guld i 1971, 1975 og 1978 samt herrernes OL-guld i 1980.
Efter Berlin-murens fald i 1989 viste det sig, at det gamle Øst også opnåede deres medaljer i alle sportskonkurrencer med systematisk doping på ordre fra styret, udover talent, hård træning og disciplin.
Det første guld Tyskland vandt efter genforeningen var kvindernes VM-guld i 1993.
Byerne hvor Danmark spillede
Waiblingen: Den indre by i den hyggelige købstad i delstaten Baden-Württemberg ved floden Rems, der har sin historie helt tilbage til 850, er omringet af en delvist bevaret bymur med velbevarede byporte.
Indenfor finder man en masse farvestrålende bindingsværkshuse og kirkerne, Sankt Michael fra omkring 1490 og Sankt Nikolaus fra 1488.
Det kendteste firma i byen er motorredskabs-producenten STIHL, der blev grundlagt i 1926 og er stadigvæk ejet af grundlæggerens familie.
Spillested: Rundsporthalle Waiblingen – Indviet i 1973
Bonn: Fra 1949 til 1990 var storbyen i delstaten Nordrhein-Westfalen ved floden Rhinen, der har sin historie helt tilbage til 1. århundrede, Vesttysklands hovedstad.
Selv om storbyen ikke længere var hovedstad efter genforeningen, var den regeringsby for det genforenede Tyskland frem til 1999.
Den indre byrummer en masse gamle og moderne bygninger side om side, kurfyrstens slot (i dag Universitetets hovedbygning) fra 1705, Det Gamle Rådhus fra 1738 og hovedkirken Bonner Münster, som er storbyens vartegn og en af Tysklands ældste kirker fra 1000-tallet.
Den kendteste person der blev født i storbyen, var komponisten Ludwig van Beethoven (1770-1827). Hans kendteste melodi er Europahymnen, EUs uofficielle nationalmelodi, som er fra slutningen af hans 9. symfoni fra 1823. Fødehjemmet er i dag museum og ligger i Bonngasse 20.
Bygningerne som er de tydeligste minder fra storbyens tid som Vesttysklands hovedstad og Tysklands regeringsby til 1999, ligger alle side om side i bydelen Gronau langs bredden til Rhinen. Det er Villa Hammerschmidt fra 1860 (Præsidentens residens), Palais Schaumburg fra 1860 (Forbundskanslerens residens og Forbundskancelliet), Altes Wasserwerk fra 1875 (Forbundsdagen) og Internationale Kongresszentrum Bundeshaus Bonn fra 1933 og 1992 (Forbundsdagen og Forbundsrådet).
Et af de kendteste firmaer i byen er slikproducenten HARIBO, der blev grundlagt i 1920 og er stadigvæk ejet af grundlæggerens familie.
Spillested: Hardtberghalle i Brüser Berg, Hardtberg – Indviet i 1990
Berlin (Finalebyen): Hele storbyen midt i delstaten Brandenburg, som blev grundlagt i 1163, har ikke kun været hovedstad for Tyskland, men også for Brandenburg og Preussen. Den blev først hovedstad for Brandenburg i 1417, Preussen i 1701 og derefter Tyskland i 1871.
Vartegnet for den indre by var dengang Brandenburger Tor, det østtyske Fjernsynstårnet samt de historiske tårne og kupler på Rådhuset, Sankt Marie
Kirke, Sankt Nikolai Kirke, Den Tyske Domkirke, Den Franske Domkirke, Domkirken og Sankt-Hedwigs-Katedrale, som blev udformet i perioden 1250 til 1993.
Selvom der kun næsten var gået 5 år efter murens fald, var der stadigvæk stor forskel på det gamle Vest og Øst.
Vest var Den Blå Ø i Det Røde Hav og livligt. Den havde en masse forretninger og et rigt kulturliv, der var populært hos flere primært britiske pop-og rockmusikere, som også indspillede nogle af deres plader i storbyen.
Øst var hovedstad i det gamle Østtyskland, hvor gaderne var stille grundet de tomme forretninger, da alle varer var rationeret i lighedens navn. Efter
2. Verdenskrigs ødelæggelser, genopbyggede man langt de fleste af bygningerne som kedelige betonblokke af dårlig kvalitet. Infrastrukturen var forfalden og forældet grundet planøkonomien.
Eneste positive og sjove minde fra det gamle Øst er fodgængerlyset Ampelmann, som senere også blev eksporteret videre til det gamle Vest og resten af det genforenede Tyskland.
Efter murens fald og genforeningen blev storbyen igen hovedstad for Tyskland. Derefter begyndte istandsættelsen og moderniseringen af de forfaldne bygninger og infrastruktur i det gamle Øst samt opførelsen af nye bygninger på primært Potsdamer Platz.
I håndboldens historie var det også i hovedstaden, at herrernes VM i 1938 og OL i 1936 blev spillet. VM, som reelt var EM, havde deltagelse af kun fire europæiske lande, deriblandt Danmark. OL, som blev spillet som 11-mands markhåndbold, havde deltagelse af kun seks lande, hvor Danmark ikke var med og kun USA var ikke-europæisk.
Spillested: Horst-Korber-Sportzentrum i Westend, Charlottenburg-Wilmersdorf – Indviet i 1990
Danmarks kampe
Mindre end et år efter VM, hvor det blev til nederlag i finalen, var det nu blevet tid til den første EM nogensinde. Værtsnationen var den, som Danmarks Jernhårde Ladies tabte til i VM-finalen.
Selv om VM-finalen blev tabt, var kvinderne alligevel efterfølgende blevet et af flagskibene i dansk idræt.
I tiden mellem VM og EM var der uro i mellem træneren og kvindernes største stjerne, Anja Andersen.
Det resulterede i, at Anja Andersen blev sat af for en stund, kvinderne begyndte at tabe flere kampe til dårligere modstandere og træneren truede med at gå af grundet uroen, men blev overtalt til at fortsætte. Senere blev Anja Andersen taget til nåde igen.
De første tre gruppekampe var imod overkommelige modstandere, hvor det blev til to storsejre og en kæmpesejr. Modstanderne var:
- Et nyt, men desværre borgerkrigsramt, land som engang var en del af den tidligere håndboldstormagt, Jugoslavien, som vandt VM-guld i 1973 og OL-guld i 1984.
- Et land hvis herrelandshold, Bengan Boys, var en genfødt håndboldstormagt.
- Et land hvis førende kvindeklub var nærmest uovervindelige i Champions League dengang og som er mest kendt for klassisk musik og skisport.
Bagefter blev de to sidste gruppekampe spillet i en anden by og var imod modstandere, som var sværere. De gav en nervepirrende sejr og en sikker sejr samt en plads i semifinalen. Modstanderne var:
- Et nyt land som engang var en del af den tidligere håndboldstormagt, Sovjetunionen, som vandt VM-guld i 1982, 1986 og 1990 samt OL-guld i 1976 og 1980.
- Jentene, VM-bronzevinderne fra 1986 og OL-sølvvinderne fra 1988 og 1992.
Semifinalen blev rigtig dramatisk, da kvinderne var bagud med to mål efter første halvleg. I løbet af anden halvleg blev de to mål indhentet og kampen måtte ud i forlænget spilletid.
Modstanderne var en gammel håndboldstormagt, som vandt VM-guld i 1965. Den endte med en nervepirrende sejr på et mål til kvinderne. Dermed var finalen hjemme, hvor det var tid til revanche.
Modstanderne i finalen var nemlig de samme som i sidste VM-finale, værtsnationen. Og da de var på hjemmebane, var det på papiret en sværere kamp end sidste VM-finale. Finalen blev som ventet endnu et drama.
Første halvleg blev kun vundet med et mål og Anja Andersen, som var stjernen af dem alle og gav sejrene med sine kunstneriske mål i turneringen, blev udvist med rødt kort.
Alligevel blev revanchen og det første EM-guld en realitet med en sejr på fire mål, da kvinderne rykkede tættere sammen efter Anja Andersens udvisning og beviste, at hun kunne undværes.
På det tidspunkt overtog Camilla Andersen og Janne Kolling dominansen som ledere og målmaskiner.
Første guld og guldfad til Danmark.
Dermed blev det ikke til alle gode gange tre for den genforenede værtsnation i
dens genforenede hovedstad, hvis man tæller dens guld fra herrernes VM i 1938 og OL i 1936 med.
I øvrigt var værtsnationens træner tidligere østtysker og var som spiller med til at vinde herrernes OL-guld i 1980.
Gruppekampene:
mod Kroatien - 26:20 (17. september i Waiblingen)
mod Sverige - 32:20 (18. september i Waiblingen)
mod Østrig - 28:21 (19. september i Waiblingen)
mod Ukraine - 21:20 (21. september i Bonn)
mod Norge - 23:19 (22. september i Bonn)
Semifinalen:
mod Ungarn - 29:28 (Efter forlænget spilletid) (24. september i Berlin)
Finalen:
mod Tyskland - 27:23 (25. september i Berlin)
Spillerne