Fig. 1. Udsnit af landkort fra 1767 i Den Danske Atlas ved Erich Pontoppidan 1768. Dråby er alt for langt mod nord og uden søen – det var ikke nogen kendt by.
For- og bagsidebilleder: Opdelt fotografi med udsigt fra Karlsbjerg over Dråby 1913.
© 2019 Mogens Møller
Forlag: Books on Demand GmbH – København, Danmark
Fremstilling: Books on Demand GmbH – Norderstedt, Tyskland
Bogen er fremstillet efter on-Demand-proces
ISBN 978-87-4308-139-5
Dråby er den fineste lille landsby på Djursland. Amtsfredningskontoret ved Århus Amtskommune skrev i rapporten ”Forhistoriske og historiske forhold” fra 1982, at Dråby var en ”Værdifuld landsby med mange fine små huse.” Og på et tilhørende kort har byen signaturen ”Særlig værdifuld landsby” – altså en by, som var værd at værne om.
Min baggrund er en uddannelse til jurist med bl.a. retshistorie som et tilvalgsfag og derefter til advokat samt senere arbejde indenfor faget. Sideløbende har jeg gennem årtier dyrket historie som amatør. Jeg har tidligere medvirket ved redigeringen af den historiske årbog ”Grenaa og Omegn. Før og nu”. Med hensyn til mine bogudgivelser henvises til bogens litteraturliste.
Mange skylder jeg tak for stor hjælpsomhed til projektets gennemførelse og herunder især:
Indsamlingen af materiale om Dråbys historie har stået på i årtier. Jeg blev født i Dråby i 1946, boede der de første 15 år og har siden tilbragt mange gode timer der sammen med nære venner. De fantastiske myter om Dråbys tidligere storhedstid udfordrede videbegærligheden. På grund af det langvarige forløb blev der undervejs gjort notater om de foretagne undersøgelser for at fastholde overblikket og det resulterer nu i denne bog.
Det ellers gode egnsarkiv i Ebeltoft med hjælpsomme medarbejdere hører under museet. Arkivet er de senere år blevet pålagt at opkræve en afgift på 5 kr. for hvert digitalt foto af en tekst eller et billede, som man selv tager. Afgiften fungerer som en strafafgift rettet mod bogskrivere udenfor museets organisation. Ebeltoft-arkivet er så vidt vides det eneste offentlige arkiv på Djursland, som opkræver en sådan afgift og måske det eneste i landet.
For hvert billede, man affotograferer og bringer i en bog skal der nu herudover betales 300 kr. for en såkaldt ”reproduktionstilladelse”. Efter indførelsen af disse afgifter er materialet så vidt muligt fundet på mere brugervenlige steder.
Museet i Ebeltoft har omfattende interne samlinger af genstande, fotos og papirer. Hvor eksemplarer af skriftligt materiale findes på Nationalmuseet, mødes man her med åbenhed og velvilje f.s.v. angår såvel adgang som kopier.
I alle direkte citater samt bogtitler er som udgangspunkt bibeholdt den oprindelige retskrivning.
I middelalderen frem til reformationen 1536 skrev de få, der overhovedet kunne skrive, ikke på deres danske modersmål, men på latin. Danske magthavere rettede ukritisk ind efter den katolske kirke ledet af paven i Rom med hensyn til sprog og kultur. Dokumenter fra middelalderen er altså oversat fra latin, når vi nu ser dem på dansk og det giver anledning til problemer med fortolkning og misforståelser. Det er især galt med stednavnene, da man først havde svært ved at finde latinske ord for dem og siden fik vanskeligheder med at tilbageføre til dansk.
Grenaa januar 2019
Mogens Møller
Denne bog er én ud af en serie på 3 bøger, hvis titler fremgår i litteraturfortegnelsen sidst her i bogen. Bøgerne beskriver Dråby fra landsbyens oprindelse og frem til vore dage. Efter 1960-erne er der dog kun trukket enkelte linjer op til nutiden.
Myterne om Dråbys formodede storhedstid udvikledes for ca. 125 år siden af pastor L. J. Bøttiger i Vistoft, som i 1893 fik udgivet bogen ”Æbeltoft og Omegn (Mols) nærmest til c. 1814”.
Margrethe Lundberg fra Ebeltoft skrev med irritation om ”Bøttigers noget forvirrede Opgivelser saasnart det drejer sig om Slægtskaber”. Dette kan suppleres med, at Bøttiger også fremdrog mange gode oplysninger. Men Bøttiger havde godt nok en om man så må sige præstelig tilgang til historien. Han kunne sætte sig op til en blind tro på fantastiske sammenhænge uden noget hold i virkeligheden. Til Bøttigers spændende og problematiske myter om Dråby hører:
Disse spændende Dråby-myter efterprøves indgående i fremstillingen i denne bog.
Bogen sætter særlig fokus på Dråby Sø som afgørende for, at byen grundlagdes lige netop her. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for landbrugere og fiskere.
En bog med tusinder af oplysninger fra mange århundreder kan ikke være uden fejl og mangler.
Nuværende og tidligere dråbygensere vil kunne bidrage med supplerende oplysninger til hver eneste side i bogen. Der vil også være fejl, som burde rettes.
Suppleringer og berigtigelser modtages med taknemlighed. Det vil løbende blive overvejet, om der er behov for udgivelse af en revideret udgave.
Med venlig hilsen
Mogens Møller
Grønland 9B
8500 Grenaa
Mobil: 3048 0044
(Fastnet: 8632 0044)
Email: mogens.moeller@stofanet.dk
Mange af begivenhederne i nedenstående oversigt har betydet markante ændringer i bybilledet. Oversigten kan derfor bl.a. bruges til omtrentlig datering af gamle fotos:
| 1060 | Søslag i Djurså ved Grenaa mellem Svend Estridsøn og Harald Hårderåde. |
| 1157 | Svend Grathe lander i ”Grindaa-Bugten” efter Blodgildet i Roskilde. |
| 1165/1167 | Grenaa plyndres af den norske høvding/konge Erling Skakke. |
| 1240 ca. | Dråby nævnt første gang – som Draghby i kong Valdemar Sejrs Jordebog. |
| 1250 ca. | Grenaa fik købstadsrettigheder. |
| 1301 | Ebeltofts ældste kendte købstadsrettigheder. |
| 1329 | Henniken Hinceri nævnes som præst i Dråby. |
| 1441 | Peter Andersen nævnt som præst i Dråby. |
| 1479 | Christen Hindzøn omtalt som præst i Dråby. |
| 1400 og | Dråby Kirke blev af familierne Gøye og Rosenkrantz udvidet til prestigebyggeri. |
| 1500-tallet | Kirkens størrelse blev af præsten L. J. Bøttiger i 1893 anført som et argument for, at Dråby måtte have været en havneby indtil ca. 500 år forinden. Mange andre har siden støttet dette. |
| 1516 | Anders Glad får præsteembedet ved Dråby Sogn. |
| 1521 ca. | Første rådhus (tinghus) i Ebeltoft opføres. |
| 1524 | Dråby Kirke betaler 40 mark til landehjælpen. |
| 1532 | Degn kaldes til Dråby og Ebeltoft. |
| 1545 | Kong Christian III. besøger Ebeltoft og Grenaa. |
| 1566 | Uenighed med fru Ide Ulfstand om udnævnelse af ny præst til Dråby Sogn. |
| 1641 | Præsten Jens Nielsen Lyngbye har endnu ikke udstået kirkens disciplin for sin banden i Dråby Kirke. |
| 1722 | Christian Benzon opretter stamhuset Skærsø og bygger Dråby skole. |
| 1808 | Søgård brænder og udflyttes til søen, hvorved den får sit navn, |
| 1856 | Ny kirkegård anlægges nord for byen. |
| 1869 | Dragsbækgård færdigudflyttet. |
| 1873 | Vindmøllen på Mølleskrænten (Dråby Bygade 19) opføres. |
| 1877 | Borggård får nye bygninger på uændret beliggenhed. |
| 1883 | Den nye forskole bygges. |
| 1884 | Gården ”Ved Havet” Dråby Strandvej 11-13 opføres som en afbyggergård fra den oprindelige gård nr. 1 ved Dråby Bygade 22. |
| 1884 | Nedbrænder 2 gårde og 4 huse: |
|
|
| 1890-95 | Telefonnettet til Dråby via forbindelsen til Ebeltoft på pæle langs bygaden. Lærer Ole Karl Kristensen tilsluttes under Ebeltoft central. |
| 1897 o.s. | Gården Dråby Kirkevej 1 opføres. |
| 1900 ca. | Byens fælles maltkølle øst for kirken og syd for nuværende p-plads nedbrydes. |
| 1901 | Jernbane anlægges med stoppested ved Dråby og station ved Skærsø. |
| 1902-07 | Gl. skole får en ny tilbygning mod øst i form af en vinkel med forgang. (Efter 28/11 1902 iflg. forsikringen.) |
| 1904 | Gartner Jens Olsen bygger nyt beboelseshus Dråby Bygade 10B. |
| 1906 | Møllegårdens opførtes senest dette år, hvor den ses på et postkort. |
| 1906 | Villaen Dråby Søvej 13 bygges – var kæmnerkontor med tjenestebolig 1944-70. |
| 1906 | Arbejde med ændring af kirketårnets indgangsparti på foto af elever ved forskolen. |
| 1909-10 | Søens vandstand sænkes drastisk. |
| 1910 ca. | Den gamle skole får nedrevet sit tørvehus mod syd og opført et nyt mod vest. |
| 1909-11 | Gård nr. 1 ved Dråby Bygade 22 ejet af Marinus Hansen udflyttes til Storkhøjevej 3 og kaldes Bredil, senere Højvang. |
| 1910 | Fælles vandværk opføres. Med vindmølle, som fjernes på et tidspunkt efter elforsyningens fremførsel til byen. (Ny vindmølle opstillet i 1940.) |
| 1920 | Elforsyning fremføres til Dråby med ledningsnet på pæle. |
| 1920 | Huset Dråby Bygade 8 nedbrænder og erstattes af villa ”Arnak”. |
| 1920 ca. | Købmand Johannes Andersen får butik i Windelins nedlagte bageri Bysvinget 1. |
| 1922 | Gartner Jens Olsen bygger villa Engly, Dråby Bygade 20 på grund fra gård nr. 2 til aftægtsbolig. |
| 1922 | Ny smedje opføres på den gamles grund Bysvinget 6 og nu med beboelseshus. |
| 1927 | Villaen Dråby Bygade 12 overfor forskolen opføres af Alfred og ”Mitte” Hansen. |
| 1928 | Kuk Ane sælger huset på matr.nr. 17 d, Bysvinget 2 til købmand Johannes Andersen, som lader det nedrive og bygger købmandsbutik. |
| 1929 ca. | Benzintank oprettes ved Peder Kannegaards vognmandsforretning ved villa Engly, Dråby Bygade 20 umiddelbart nord for bageriet. |
| 1930 | Villa Mølleskrænten, Dråby Bygade 19 bygges ved vindmøllen. |
| 1930 | Hus mellem plejehjemmet kaldet ”Anstalten” eller ”Asylet” og Pajhullet, ejet af Mathilde Pedersen Grav og beboet af Kuk Ane, brandskades og nedbrydes. |
| 1931 | Brugsforeningen overtager købmandsbutikken med benzintank. Tanken står op til 1950-erne ude midt i vejkrydset i et trekantareal mellem brugsen og huset Dråby Bygade 16 med vognmand Verner Jensen og fru Jenny. |
| 1932 | Gård nr. 6 nedbrænder. Gartner Windelin opfører drivhuse på tomten. |
| 1933 | Vindmøllen på Mølleskrænten nedbrydes af ejeren Sofus Jørgensen. |
| 1934 | Nyt bageri med bolig opføres på ejendommen Dråby Bygade 18. |
| 1938 | Bungalow opført på Dråby Bygade 21 til aftægt for Marinus og Marie Hansen. |
| 1940 | Vindmølle opstilles igen ved det nu eldrevne vandværk på grund af energiforsyningsproblemer under besættelsen og den kørte endnu sidst i 1950-erne. |
| 1940 | Akton Mikkelsen opfører savværk, hvor der nu er p-plads overfor Dråby Søvej 17. |
| 1942 | Troldhuset nedbrænder og nedbrydes (lå umiddelbart nord for Dråby Bygade 51). |
| 1943 | Skærsøs forpagter Jens Westergaard Hansen bygger savværk Dråby Bygade 24. |
| 1943 | Villa Bakkely Dråby Bygade 51 opføres med cementstøberi i grusgraven. |
| 1944 | Brugsforeningen nedriver sin gamle bygning og opfører en ny. |
| 1951 | Vejene i brugskrydset omlægges og sænkes. |
| 1953 | Brugsen ombygges til den størrelse, som den havde resten af dens tid. |
| 1953 | Rasmus Rasmussen og Mary opfører ”Lykkebo” med mejeriudsalg Dråby Søvej 7. |
| 1958 | Præstebolig opføres Dråby Søvej 4, hvor gammelt bindingsværkshus nedrives. |
| 1976 | Sakkerhuset, Dråby Søvej 23 nedrives og erstattes af nyt parcelhus. |
| 1991 | Brugsen på Bysvinget ved bygaden lukkes og videreføres som købmandsbutik. |
| 2001 | Købmandsbutikken nedbrænder og indrettes til boliger. |
| 2003 | Stuehuset fra husmandsstedet (den tidligere gård nr. 11 ”I Bakken”) Dråby Bygade 6 nedrives og erstattes af nyt parcelhus i oprindelig gammel stil. |
Fig. 1. Udsnit af landkort fra 1767 i Den Danske Atlas ved Erich Pontoppidan 1768. Dråby er alt for langt mod nord og uden søen – det var ikke nogen kendt by.
Halvøen Djursland afgrænses mod vest ved naturgivne forhold, der har været afgørende for, om områdets beboere ansås for djurslændinge. Grænsen for Djursland er omtrent som følger: Fra Randers Fjord ned til Drastrup – derfra lidt vestligt for og langs med Randers-Ebeltoft-landevejen ned til Mørke – og derfra i en linje mellem Rodskov og Ugelbølle ned til Kalø Vig.
I vikingetiden sejlede man ind i landet ad Djurså (Dyrså), som fra Grenaa gik over i Djursø (Dyrsø). Djursø strakte sig som Jyllands største indsø med en længde på 25 km og en bredde på ca. 3 km helt ind forbi landsbyen Kolind. Landområderne nord og syd for Kolindsund hedder i kong Valdemar II.s jordebog fra omkring 1240 Dyursø, hvilket med tiden blev til Djurs/Dyrs.
Sprogvidenskabelige undersøgelser har vist, at djurslændinge førhen m.h.t. til visse træk havde mere tilfælles med folk i Sydsverige end med folk inde i Jylland. Stednavnet Djursland lyder også som nutidens svenske sprog, hvor man endnu har ordet ”djur” som betegnelse for dyr.
Klaus Ebbesen påviser i bogen ”Danske dysser” fra 2007, at der med hensyn til visse typer af rundhøje med stendysser findes ”en meget klar koncentration på Djursland samt de deroverfor liggende dele af Nordvestsjælland”.
Den store Djursland-halvø opsplittes mod syd i de tre mindre halvøer (næs): Hasnæs (Hassens) mod øst, Helgenæs i midten og det navnløse næs med Mols Hoved mod vest.
Hasnæs omtales omkring ved år 1200 i Øm Klosters Krønike. I en beskrivelse af skellene for klosterets gods på egnen omkring det nuværende Rugård nævnes ”en stor sten ved vejen, som fører til Asnes”.
Hasnæs består af Dråby og Ebeltoft sogne. Den afgrænses nordligt af Stubbe Sø og Femmøller, medens den på de tre andre sider omgives af havet.
Dråbys roller som kirkeby og administrationscenter har betydet meget for byen. Dråby Sogn er det arealmæssigt største sogn i Mols Herred. Dråby Sogn omfatter i historisk tid et område afgrænset af Stubbe Sø, Havmølleåen, Kattegat, Ebeltoft Landsogns jorder, Ebeltoft købstads jorder, Vibæk, Ebeltoft Vig, Mølleå, Agri Sogn og Ulstrup Å.
Sognet omfattede dermed landsbyerne Dråby, Boeslum, Holme, Stubbe, Egsmark, Handrup, Lyngsbæk og Femmøller samt dertil godserne Skærsø, Lyngsbækgård og Søholt.
Fig. 2. Sognekort med hele Dråby Sogn i 1860-erne ved C. M. Tegner.
Boeslum ligger ca. 3 km syd for Dråby som dens nærmeste nabolandsby. Boeslumerne har tilbage i tiden haft mere samkvem med ebeltofterne end dråbygenserne. Det var måske fordi man færdedes mere til søs i de to byer. Fra 1600-tallet og fremover, hvorfra der er bevaret meget kildemateriale, var der mange søfolk i Boeslum. Boeslum er nærmere ved havet end Dråby og havde meget fiskeri i 1800-tallet.
Bynavnet Boeslum og dermed også byen stammer nok fra vikingetiden. Endelsen ”lum” er en ændring af ”holm”. I 1299 omtaltes Buseholm og i 1327 Boseholm – det kan være landsbyen eller herregården Boeslumgård. Bösi/Buse/Bose var i vikingetiden et mandsnavn.
August F. Schmidt, Brabrand, udtalte i en artikel i Aarhus Amtstidende 6. januar 1961:
”Boeslum var antagelig i middelalderen den største landsby i omraadet.”
Ifølge de ældste præcist overleverede oplysninger var Boeslum da også større end Dråby. Ifølge et forarbejde fra 1682 til 1688-matriklen havde Boeslum da 10 bondegårde med et samlet hartkorn på 58,67 tønder med tillæg af Boeslumgaard på 13,39 tønder hartkorn eller i alt 72,06 tønder. Til sammenligning havde Dråby 10 gårde på kun samlet 27,42 tønder hartkorn samt Borregaarden på 14,29 tønder eller i alt 41,71 tønder.
Fig. 3. Foto fra Boeslum Bygade på postkort fra omkring 1900.
Landsbyen Holme ca. 4 km nord for Dråby har navn efter dens tidligere omgivelser med vand på flere sider. Det illustreres i princippet ved fig. 26 med kortet over stenalderhavets udbredelse omkring år 3000 f.Kr. Landet var dog hævet betydeligt derefter og frem til tiden omkring år 1000, hvor landsbyen vel fik sit navn. I en syns- og taksationsforretning under herredsfogeden den 25. maj 1796 nævnes 8 holme: Havreholm, Den østre Holm, Den vestre Holm, Traneholm, Søndre Havreholm, Gamelholm Bierg, Holme Agre og Holmen i bemeldte Enge. Og ved synet 9. august 1796 registreredes yderligere en Bærholm. Altså i alt 9 holme.
Landsbyen Holme omtales tilbage til 1327. Holme har i historisk tid været mindst på størrelse med Dråby. Men den blev mindre synlig, fordi den ikke var kirkeby og administrationscenter.
Ifølge et forarbejde fra 1682 til 1688-matriklen var Holme på 9 bondegårde med et samlet hartkorn på samlet 54,98 tønder hartkorn. Til sammenligning havde Dråby da 10 gårde på samlet kun 27,42 tønder hartkorn samt Borregaarden på 14,29 tønder eller i alt 41,71 tønder.
Bebyggelsen Stubbe sydøstligt for Stubbe Sø kendes tilbage til 1258 via ”Skanderborgske Registratur” fra 1606, som nævner fiskerettigheder i ”Stubbe och Hiordbergh”. Ifølge markbogen fra 1682 var der 3 gårde i Stubbe. I folketællingen 1850 ses der under ”Stubbe Bÿe” kun opført 1 gård. I vore dage ligger Stubbegården på Stubbe Søvej 9.
Landsbyen Egsmark ligger knap 4 km nordvestligt for Dråby. De to byer forbindes ved Dråby Kirkevej. I 1578 indgik Egsmark i Hassens Birk med 4 gårde og 7 gadehuse.
Landsbyen Handrup ligger ca. 5,5 km nordvestligt for Dråby. Handrup kaldtes i 1411 Hamdrup. Ifølge markbogen 1682 havde Handrup 9 gårde og et hus uden jord. I 1902 fik Handrup opført sin egen kirke som assistenskirke til Dråby Kirke.
Landsbyen Lyngsbæk ligger knap 7 km nordvestligt for Dråby. E. G. Begtrup skrev 1763:
”Lÿngsbeck=bÿe 4re gode Gaarde, Hovningsbönder til Lÿngsbeckgaard, beliggende i Draabÿe Sogn.”
I den østlige del af Dråby Sogn er byerne Dråby, Boeslum, Holme, Stubbe. Den vestlige del har Egsmark, Handrup, Lyngsbæk, Krakær samt østsiden af Femmøller.
Førhen boede der ikke mange mennesker i Dråby. I historisk tid har der været færre, jo længere man går tilbage i tiden. Nabolandsbyen Boeslum havde ved folketællinger 1787-1845 langt flere indbyggere. Også Holme havde i 1787 flere beboere.
| Landsby | 1787 | 1801 | 1834 | 1845 |
| Dråby | 90 | 162 | 258 | 281 |
| Holme | 98 | 145 | 188 | 259 |
| Boeslum | 143 | 232 | 343 | 345 |
Ved folketællingen 1801 var der i hele Dråby Sogn 863 indbyggere. I 1850 var sognets folkemængde steget til 1359 personer. I 1901 boede der 1510 personer i sognet, men i 1955 var det faldet til 1411, hvilket må skyldes vandringen fra land til by ved landbrugets mekanisering.
I 1968 var der i Dråby Sognekommune 1599 indbyggere.
I 1661 havde Ebeltoft en befolkning på omkring 758 mennesker. Men ved folketællingen i 1801 var indbyggertallet faldet til 598. I 1968 var der 2905 indbyggere i Ebeltoft.
1763 Dråby beskrevet af pastor E.G. Begtrup i Kalø Amts beskrivelse
Dråby havde fra gammel tid alle sine jorder på byens sydlige side. Byen begrænses mod øst af søen samt havet, nordligt af Skærsøs jorder og vestligt af Skærsøs samt Egsmarks jorder.
Dråby blev i 1763 beskrevet af pastor E. G. Begtrup i Vistoft i skriftet ”Calløe Amts Geographiske - Physisk - Historiske og Oeconomiske Beskrivelse”:
”Draabye. 13 Gaarde, 13 Huuse, en Kirke=Bye, Annezet til Ebbeltoft, Schiersøe tilhørende og ere dertil Hovnings=Bønder. Kirken er en smuk Landsbye=Kirke, indvendig meget ziiret ved de Bentzonner, Eyere af Stamme=Gaarden, deri sees deres Adelige Begravelse, hvori sidst ere hensatte Admiral Anders Rosenpalm og hs. Exellence Hr. Stift Befalingsmand over Aarhuus Stift Ulrich Christian von Nissen Bentzon, der døde da han var Amtmand over Kiøbenhavns Amt, og som blev General Major von Nissen Bentzon.
Marken falder sandig og tør, paa den saaes største Sæd af Rug, de have maadelig Eng ved Boeslum Søe og fornøden Tørv, men god Overdrift og derover temmelig god Opdræt af Qvæg. Byen haver 2de Aalegaarde Stader i Havet, hen imod Byen Strækker Schiersøe Skov og strax ved Byens østre Side den temmelig store, Fiskerige Draabye=Søe, som er ¼ Miil i Omkreds, heri ere Giæder, Bradsner og Aborre etc.”
1770 Antal gårde, husmandssteder og jordløse huse efter Skærsøs hoverireglement
I generalhoverireglement 1. oktober 1770 for Skærsø hovedgård opregnes det underliggende bøndergods i Dråby. Der var 13 gårde af samme størrelse, 1 husmand og 13 jordløse huse. Det giver i alt 27 beboelsesbygninger, hvilket svarer til antallene på udskiftningskortet 1796.
1787 Folketællingen for Dråby
Folketællinger fra perioden 1787-1940 er ved at blive indscannet af Statens Arkiver for at blive gjort tilgængelige på hjemmesiden ”Arkivalier Online”.
Den ældste folketælling fra 1. juli 1787 har under Dråby by (og ejerlag) kun 90 mennesker i 33 husstande. Denne tælling følger nedenfor med alle personer, men med let moderniseret stavning og udeladelse af nogle oplysninger. De påfaldende mange runde alderstal siger noget om, hvordan man kom let over tællingen. Den må være skrevet af læreren, der var mest præcis med alderen for sig selv samt sin kone og benyttede anledningen til at præcisere, at han var ”Frie for Extra Skatter”. Alle gårdene nævnes først, derefter alle husmandssteder, så er der seks personer på ”Almisse af Sognet” og til sidst læreren.
| Familie nr. | Navn | Alder | Civilstand | Husstandsstilling | Erhverv |
| 1 | Niels Nielsen | 34 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Maren Rasmusdatter | 30 | ægteskab | MadModer | ||
| Rasmus Nielsen | 4 | Af 1. ægteskab | |||
| Sören Sörensen | 21 | Tienestekarl | National Soldat | ||
| 2 | Jens Nielsen | 60 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Mette Nielsdatter | 40 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Sören Jensen | 6 | Börn af förste | |||
| Anne Jensdatter | 5 | Ægteskab | |||
| Mads Rasmussen | 22 | Tienestekarl | |||
| 3 | Rasmus Joensen | 65 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Anna Rasmusdatter | 50 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Jens Rasmussen | 20 | ||||
| Jens Rasmussen | 12 | Börn af förste | |||
| Anna Marie Rasmusdatter | 4 | Ægteskab | |||
| Karen Jörgensdatter | 14 | Tienestepiige | |||
| 4 | Rasmus Simonsen | 68 | EnkeMand | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Jens Rasmussen | 40 | Af 1. ægteskab | |||
| Mette Marie Rasmusdatter | 22 | Tieneste Piiger | |||
| Elisabeth Sörensdatt. | 13 | ||||
| 5 | Theil Jens | 48 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Anna Jensdatter | 40 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Jens Jensen | 13 | Börn af förste | |||
| Jens Jensen | 3 | Ægteskab | |||
| Anna Marie Jensdat. | 2 | ||||
| Sören Nielsen | 28 | Tienestekarl | |||
| 6 | Niels Nielsen | 36 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Anna Rasmusdatter | 33 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Niels Nielsen | 3 | Af 1. ægteskab | |||
| Karen Rasmusdatter | 17 | Tienestepige | |||
| 7 | Sören Poulsen | 50 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Maren Sörensdatter | 46 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Niels Sörensen | 20 | Börn af förste | |||
| Rasmus Sörensen | 14 | Ægteskab | |||
| 8 | Kop Hans | 56 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Maren Jensdatter | 42 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Jens Hansen | 17 | Af 1. ægteskab | |||
| Erich Rasmussen | 13 | Tienestedreng | |||
| 9 | Niels Jensen | 40 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Maren Pedersdatter | 38 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Ole Jensen | 37 | Tienestekarl | National Soldat | ||
| Anna Nielsdatter | 4 | Börn af förste | |||
| Anne Kirstine Nielsdatter | 2 | Ægteskab | |||
| Jörgen Mathis. | 12 | Tjenestedreng | |||
| 10 | Rasmus Koch | 40 | Begge i 1. | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Karen Jensdatter | 28 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Peder Rasmussen | 3 | Af 1. ægteskab | |||
| Jörgen Pedersen | 17 | Tienestedreng | |||
| 11 | Rasm. i Backen | 58 | G. 1. gang | Hosbonde | Bonde. Gaardbeboer |
| Maren Jensdatter | 70 | G. 2. gang | Mad Moder | ||
| Elisabeth Nielsdatter | 14 | Tienestepige | |||
| 12 | Skræder Hans | 40 | Begge i 1. | Hosbonde | Gaardbeboer |
| Magrethe Sörensdat. | 28 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Rasmus Hansen | 14 | Börn af förste | |||
| Mette Kirst. Hansdat. | 13 | Ægteskab | |||
| 13 | Theil Rasmus | 48 | Begge i 1. | Hosbonde | Gaardbeboer |
| Dorthe Rasmusdatter | 50 | ægteskab | Mad Moder | ||
| Jens Rasmussen | 4 | Börn af förste | |||
| Christian Rasmussen | 3 | Ægteskab | |||
| Jens Olufsen | 60 | Tienestekarl | |||
| 14 | Sören Lang | 54 | G. 1. gang | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Dorthe Christiansdat. | 70 | G. 2. gang | Husmoder | ||
| 15 | Jacob Rasmussen | 40 | G. 1. gang | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Maren Jörgensdatter | 50 | G. 2. gang | Husmoder | ||
| 16 | Jens Koch | 70 | Begge i 1. | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Dorthe Sörensdatter | 57 | ægteskab | Madmoder | ||
| 17 | Niels Sörensen | 60 | Enkemand | Hosbonde | Huus Mand |
| Peder Nielsen | 14 | Af 1. ægteskab | |||
| 18 | Maren Rasmusdatter | 30 | Enke e. 1. | Husmoder | |
| 19 | Jens Madsen | 32 | Begge i 1. | Hosbonde | Huus Mand |
| Marie Rasmusdatter | 24 | ægteskab | Husmoder | ||
| 20 | Peder Wisberg | 60 | Enkemand | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| 21 | Jörgen Christensen | 40 | Ugift | Hosbonde | Huusmand |
| 22 | Anders Jörgensen | 64 | Begge i 1. | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Mette Nielsdatter | 50 | ægteskab | Husmoder | ||
| 23 | Sören Alböe | 40 | Enkemand | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| 24 | Jens Smed | 70 | Begge i 1. | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Anna Olufsdatter | 50 | ægteskab | Husmoder | ||
| Jens Jensen | 15 | Börn af förste | |||
| Poul Jensen | 14 | Ægteskab | |||
| 25 | Jens Rasmussen | 50 | Enkemand | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| 26 | Sören Molboe | 64 | Gift | Hosbonde | Huus Mand og Dagl. |
| Kirstine Andersdatter | 40 | Gift | Husmoder | ||
| 27 | Maren Hansdatter | 60 | Enke | ||
| 28 | Mette Jensdatter | 70 | Enke | ||
| 29 | Lars Smed | 50 | Enkemand | Nÿder Almisse | |
| 30 | Peder Jensens Hustru | 56 | af Sognet | ||
| 31 | Maren Winter | 70 | Enke | ||
| 32 | Dorthe Winther | 60 | Ugift | ||
| 33 | Wilhelm Berg | 63 | Begge i 1. | Skoleholder | Frie for Extra Skatter |
| Nille Catrine Jensdat. | 58 | ægteskab |
Udsigt over Dråby set fra Karlsbjerg 1913
Fig. 4. Udsigt over Dråby fra Karlsbjerg 1913. (Er i større udgave udvendigt på bogbindet.)
Luftfotos af Dråby 1953 og 1974
Fig. 5. Luftfoto af Dråby med søen fra 1953. (Huset Dråby Bygade 9 er under opførelse.)
Fig. 6. Luftfoto af Dråby med søen samt Hogsborg-området. Scanfoto 1974. Det næsten cirkelrunde område ved søens afløb var tidligere vandfyldt og var nok det, man kaldte for ”Hog”.
Udsigtsbilleder over Dråby og omegn set fra Karlsbjerg i fire retninger 2018
Fig. 7. Udsigt over Dråby fra Karlsbjerg 2018.
Fig. 8. Udsigt mod Holme og Jernhatten fra Karlsbjerg 2018.
Fig. 9. Udsigt over Brøndkjærshøj og havet fra Karlsbjerg 2018.
Fig. 10. Udsigt mod Hjelm, Gungerne og Boeslum fra Karlsbjerg 2018.
Dråby nævnt fra ca. 1240 og de første dråbygensere 1479
Stednavneforskere oplyser, at navne på ”by” stammer fra vikingetiden (800-1050) og at disse typisk er yngre end navne på ”um”. Det taler for, at Dråby er opstået senere end Boeslum.
Dråby omtales første gang ca. 1240 og da i Kong Valdemars Jordebog som bopæl for en ukendt kongelig embedsmand.
Herefter går der et par århundreder, inden de ældste navne på dråbygensere dukker op. Den 14. marts 1479 nævnes de tidligst kendte dråbygensere, nemlig sognepræsten Christiern Hindzøn, Per Nielsß og Anders Burgardh. De tre mødte på kirkegården i Dråby som vidner i en sag om brug af kronens gård ”Æbælsiøgardh”. Anders Burgardh var nok fæster på Borgård.
Fra 27. januar 1500 er overleveret et dokument fra Aarhus bispearkiv med et referat fra et møde på bytinget i Ebeltoft. Otte dannemænd bevidnede da, at de hørte og så, at der blev svoret lovhævd på, at ”Skovgaard og en Enemærkeskov, sønden op til Skovgaard og al det Skovgaards Enemærkejorder kaldes” hørte ”til St: Clemens Domkirke i Aars, for hendes rette Ejendom”. En af de otte var Jens Odder i Drogbye.
I 1532 udnævnte kongen til degn i Dråby og Ebeltoft en Peder Tygesen, som fik indtægterne af degnebolet i Dråby.
Tidligere forsøg på forklaring af bynavnet
Frugtbarheden af områdets jord er blevet nævnt som en forklaring på Dråbys navn. Det skete i den i 1792 udgivne bog med den latinske titel ”Scriptores Rerum Danicarum Mediiævi, Partim Hactenus Inediti, Partim Emendatius Editi, Quos Collegit Et Adornavit Jacobus Langebek, Sacr. Reg. Maj. A Consiliis Status N Tabularii, Sanctioris Præfectus. Post Mortem Autem Viri Beati Recognovit, Illustravit, Publicique Juris Fecit Petrus Fridericus Suhm. Bind VII.”
I bogens note 145 er der (også på latin) en kommentar til kong Valdemars jordebog som følger:
“Draghby est forte Draabye, parochia & villa ruralis in territorio Mols & prope territorium meridionale, Aparet, Dragby suisse arcem regiam tempore Waldemari. Forte signisicat fertilem a drage, tragen, drægtig, tragbar; occurrit etiam in Dragöe insulæ Amak, & in Drag, arce olim regia in Holsatia.”
Med en usagkyndig oversættelse er ordlyden på dansk nogenlunde som følger:
”Draghby er måske Draabye, sogn og landsby i området Mols og beliggende i det sydlige område, tilsyneladende var Dragby kongeligt tingsted i Valdemarernes tid. Måske afledt af frugtbart af drage, tragen, drægtig, tragbar; forekommer tilsvarende i Dragør (på) øen Amager og i Drag, borg en gang kongelig i Holsten.”
Bynavnet skulle altså være afledt af ordet ”drage” ud fra det tyske ”tragen” for ”drægtig”.
Forklaringen antoges at gælde også for Dragør på Amager og byen/borgen Drage i Holsten.
Teorien er næppe holdbar, selv om Dråbys sorte muld som gammel søbund er yderst frugtbar.
Præsten L. J. Bøttiger forestillede sig i sin bog fra 1893 Dråby som en betydelig havneby langt op i middelalderen (1050-1536). En dertil knyttet teori går ud på, at ordleddet ”Dragh” skulle betyde slæbested. Det skulle skyldes, at man har landet havgående skibe ved Dråby og draget dem på land. Men reelt kunne man næppe sejle fra havet og ind i Dråby Sø i vikingetiden.
Ifølge en i nyere tid videreudviklet teori skulle ordleddet ”Dragh” komme af at trække (drage) skibe over land fra Dråby Sø til Ebeltoft Vig. Man forudsætter også herved, at der sejledes fra havet og ind i søen. Dragningen af skibe fra søen til vigen skulle da være lettere end at sejle syd om Hasnæs-halvøen. Dragningen skulle være foretaget over den i vore dage godt 2,5 km lange strækning fra søen til vigen. Altså ad en strækning svarende til Dråby Kirkevej.
Takket være overleverede kilder har velorienterede fagfolk hele tiden vidst, at man i vikingetiden trak skibe over land. Det skete, når det var nødvendigt f.eks. mellem vandløb ned gennem Europa til Middelhavet. Men det krævede mange mennesker og/eller heste at trække de tonstunge skibe over land. Så dragningen er kun sket, når der ikke var anden udvej.